Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-03   -   Pressemeddelelse

De første Ringenes Herre fans har lagt sig i kø foran Imperial

En hel måned før forsalget starter til "Ringenes Herre: Kongen vender tilbage", har de første entusiaster startet køen ved Imperial Bio i København, for at sikre sig billetter premieren til den tredje og sidste film i "Ringenes Herre" trilogien, hvortil forsalget starter den 1. december.

Natten mellem lørdag og søndag startede den 23-årige Daniel Jensen fra Høje Tåstrup, og den 19-årige Louise Geneser fra Korsør, køen i Nyropsgade ved Imperial Bio.

Der er tale om to erfarne "kø-liggere", der begge tidligere har ventet i kø til forsalget til "Ringenes Herre: De to tårne" og "Star Wars" filmene. Daniel Jensen udtaler: "Jeg er nok mere en premierefan end en fanatisk "Ringenes Herre" fan. Jeg ser mange film på selve premieredagen - kun i Imperial". Daniel fortsætter: "Man får ret mange nye venner i køerne, og jeg har også fået en masse gode venner, som jeg mødes med til de forskellige premierefilm".

Louise Geneser, der er en flittig rollespiller, supplerer: "Jeg har altid været fascineret af den fantasy verden, som historien foregår i! Der er ikke noget, som at være en troldmand, der ved hjælp af lidt magi, kan redde hele verden".

De to entusiaster kan se frem til at skulle tilbringe en måned på åben gade, men det skræmmer dem ingenlunde:

"At ligge i kø, er ikke meget anderledes end at tage til f.eks. Roskilde Festival. Til en festival hygger man og hører musik, man sover i telt og man spiser og drikker. I køkulturen, er den eneste forskel, at man ser en dvd i stedet for at høre musik, og så det er det en smule koldere, men det er det hele værd" siger Daniel og Louise samstemmende. "Mange af mine bedste venner har jeg mødt ved at ligge i kø. Det kan være, at man kommer alene, men man forlader altid køen mindst en ven rigere" slutter han af.

Camping kø-traditionen foran Imperial har eksisteret gennem flere år, men har for alvor taget fart med Ringenes Herre trilogien. Sidste år, bestod køen, da den var størst, af flere end 500 mennesker, der trodsede regn og slud.

"Kongen vender tilbage", får verdenspremiere onsdag den 17. december og billetsalget starter mandag den 1. december.

Relevant information

http://www.biobooking.dk


Pressekontakt


Firma

Nordisk Film Biografer A/S
Axeltorv 9
1609 København V , Danmark

  61 63 84 03
  61 63 84 03

http://www.biobooking.dk

Modtag nyheder fra Nordisk Film Biografer A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater