Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-07   -   Pressemeddelelse

Sikker oplevelse i Nordisk Film Biografer

Nordisk Film Biografer har netop installeret over 200 kameraer i deres biografer. Kameraerne værner om det centrale ved at gå i biografen: Det skal være en god oplevelse for både medarbejdere og publikum.

Der arbejder omkring 1000 medarbejdere i Nordisk Film Biografer, og mere end en ½ mio. biografgængere gæster månedligt de 17 biografer. Derfor sætter Nordisk Film Biografer sikkerheden højt. Medarbejderne har som del af den samlede sikkerhedsløsning overfaldsalarmer og får kurser i sikkerhed og konflikthåndtering. Som nyeste tiltag har Nordisk Film Biografer valgt at få det internationale sikkerhedsfirma ADT til at levere en digital kameraløsning med over 200 kameraer.

"I bedste fald får vi jo aldrig brug for de billeder som kameraerne fanger. Erfaringerne viser nemlig, at kameraerne har en stor præventiv effekt. Og hensigten med kameraerne er først og fremmest at sikre at alle, der sætter deres ben i Nordisk Film Biografer, får en god oplevelse," siger Stig Jørgensen, der er forretningsudvikler i Nordisk Film.

Men skulle uheldet være ude vil Nordisk Film Biografer fremover være i stand til at identificere ballademagere og eventuelle tyve via ADTs kameraløsning, så bl.a. politiet har mulighed for at iværksætte det nødvendige opklaringsarbejde.

"Vi oplever indimellem professionelle tyve, der ved højlys dag stjæler vores fladskærme. Der er også biografgæster, der kommer til at stikke en pose slik i lommen, og der opstår lejlighedsvis uoverensstemmelser, når så mange mennesker er samlet ét sted. Vi forventer naturligvis, at kameraerne vil minimere alt dette i fremtiden," siger Stig Jørgensen og oplyser, at beregninger viser, at udgiften til kameraerne på den konto kan tjene sig selv ind i løbet af tre til fire år.

Det kan komme på tale at sætte endnu flere kameraer op, da personalet har taget positivt imod løsningen.

"På trods af, at personalet selv har efterlyst kameraovervågning, var vi da lidt spændte på, hvordan de ville reagere på kameraerne. Men frem for at føle sig overvåget, har de faktisk opfordret os til at sætte endnu flere kameraer op. Vi vil naturligvis løbende forholde os til vores sikkerhed, men på nuværende tidspunkt har vi ikke fundet det nødvendigt at sætte flere kameraer op. I den overvejelse holder vi naturligvis også den samlede løsning op mod formålet, som er at sikre at alle får en positiv oplevelse, når de går i Nordisk Film Biografer," siger Stig Jørgensen.

ADTs løsning består af 15 til 20 kameraer i hver biograf, der er forbundet til en server og en digital harddisk-optager. Generelt fylder billedoptagelser meget, men ADTs løsning udmærker sig bl.a. ved en unik komprimeringsteknik, der betyder, at billedoptagelserne kan lagres i op til 30 dage. Systemet er også godkendt til at kunne anvendes som dokumentation i retssager, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Nordisk Film Biografer
Forretningsudvikler Stig Jørgensen: 61 63 84 03,
www.biobooking.dk, www.nordiskfilm.dk

ADT A/S
Source Tagging Manager Michael Larsen: 40 10 90 69, www.adt.dk, www.americandynamics.net/products/intellex_home.aspx

Relevant information

http://www.biobooking.dk


Pressekontakt


Firma

Nordisk Film Biografer A/S
Axeltorv 9
1609 København V , Danmark

  61 63 84 03
  61 63 84 03

http://www.biobooking.dk

Modtag nyheder fra Nordisk Film Biografer A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater