28/09-04
-
Pressemeddelelse
Mobiltelefon i øret
En ny FM-teknologi gør det muligt for høreapparatbrugere at få lyden fra mobiltelefonen sendt direkte gennem høreapparaterne - også selv om mobiltelefonen ligger op til ti meter borte. For de mange hørehæmmede danskere løser systemet et stort telefonproblem, som mange især har på deres arbejde. Ifølge Socialforskningsinstituttet lider hver tiende erhvervsaktive af høretab.
Nu kan en lille FM-sender, som man bærer på sig, via et såkaldt 'bluetooth-link', sende signalerne fra mobiltelefonen op til små FM-modtagere på høreapparaterne. Dermed kan talen høres klart og tydeligt i øret. Og talen fra den hørehæmmede ryger den anden vej til mobiltelefonen via en digital mikrofon i samme sender.
Mobiltelefonen skal den hørehæmmede kun bruge til at ringe op med, og dermed får folk med to høreapparater en håndfri løsning i stereo, hvor normalthørende oftest må nøjes med at høre mobiltelefonen eller headset i kun ét øre. FM-senderen kommer fra Phonak Høreapparater og hedder SmartLink SX.
Relevant information
http://www.phonak.dk
Firma
Phonak Høreapparater
Nitivej 10
2000 Frederiksberg,
Danmark
40457135
40457135
http://www.phonak.dk