Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-11   -   Pressemeddelelse

Kampagnen Stedet Tæller satser på yderområdernes potentialer

Smukke landskaber, udstrakt kyst, velbevaret bygningsarv, lokalt engagement og plads til udfoldelse. Danmarks yderområder er rige på stedbundne potentialer. Med den 5-årige kampagne Stedet Tæller viser Realdania nye veje til, hvordan man kan forbedre livskvaliteten i yderområderne med udgangspunkt i de særlige kvaliteter og potentialer, som findes netop her. Realdania har med kampagnen afsat i alt 115 mio. kr. til at støtte konkrete, fysiske projekter, ligesom der også er afsat midler til formidling af viden og inspiration til kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder.

Yderområdernes muligheder
Danmarkskortet forandres radikalt i disse år. Den økonomiske vækst koncentreres i de større byer, mens en del yderområder kæmper med afvandring, en bygningsmasse i forfald og mangel på arbejdspladser. Men yderområderne rummer ifølge Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, muligheder og potentialer, der venter på at blive udnyttet.

"Når man taler om yderområderne i dag glemmer man ofte de unikke betingelser, der er til stede - og de muligheder det giver. Med kampagnen Stedet Tæller er vores mål at medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Det kan vi gøre ved at fokusere på de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer: Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer, kan vi være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder."

Tre fokusområder
Kampagnen Stedet Tæller har tre fokusområder:

Mulighedernes Danmark sætter fokus på de stedbundne potentialer som afsæt for bæredygtig udvikling. Kommuner, turismeerhverv og andre aktører i yderområderne kan gennem to ansøgningsrunder søge om støtte til fysiske projekter.

Kvalitet i kysternes turistbyer fokuserer på høj kvalitet i kystbyernes byggede miljø, og på hvordan dette kan gavne turismeudvikling og lokale borgere. Også her kan kommuner, turismeerhverv og andre aktører i yderområderne gennem to ansøgningsrunder søge om støtte til fysiske projekter.

Steder i landskabet skal vise, hvordan man på udvalgte steder med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet. Realdania udvælger projekter gennem et fagligt videnspanel og i dialog og samarbejde med ejere.

Sats på de stedbundne potentialer
Stedbundne potentialer kan være mange ting: Kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende lokal håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Men potentialerne kan ikke stå alene − de skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokalsamfund eller en driftig ildsjæl.

Hans Peter Svendler uddyber: "Stedbundne potentialer er ikke et vidundermiddel, som kan vende befolkningstilbagegang til vækst. Men strategier, aktiviteter og fysiske projekter, som synliggør og dyrker de stedbundne potentialer, kan bidrage afgørende til en positiv og bæredygtig udvikling i yderområderne. Fordi der er noget at bygge videre på. Fordi der er noget at komme efter. Fordi stedet tæller!"

Læs mere om kampagnen på www.stedet-taeller.dk

Relevant information

http://www.realdania.dk


Pressekontakt


Firma

Realdania
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K, Danmark

  2680 3503
  2680 3503

http://www.realdania.dk

Modtag nyheder fra Realdania på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater