Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/05-13   -   Pressemeddelelse

Møllevenner får hjælp til dyr renovering

Vingerne og andre vitale dele af Uhre Mølle i Brande bliver nu udskiftet med støtte fra Ikast Brande Kommune og Realdania.

En uventet udgift til nye møllevinger og nogle reparationer på møllen havde nær taget modet fra de frivillige møllesvende, der driver Uhre Mølle. De nødvendige 620.000 kroner havde møllesvendene ikke, men nu har både Ikast Brande Kommune og Realdania besluttet at bidrage.

"Vi troede egentlig at møllevingerne bare skulle afrenses og males, men et eftersyn viste at råd i træet havde gjort dem defekte, og at andre dele af møllen trængte til en renovering. Den renovering kunne vi slet ikke finansiere selv, så vi er utroligt glade for de bidrag, vi har modtaget," siger formand Ivan Iversen, Foreningen Uhre Mølle.

Nye vinger til gammel mølle

Efter sommerferien starter renoveringen af den 150 år gamle mølle op. Møllevingerne og en bærende bjælke skal udskiftes og en kværn repareres.

"Vi vil gerne understøtte de lokale ildsjæles engagement og bidrage til deres arbejde med at bevare møllen, som et værdifuldt, historisk pejlemærke i Uhre ", siger projektleder Eske Møller, Realdania.

Besøg Uhre Mølle

De frivillige møllesvende vil i sommerhalvåret sørge for at møllens pakhus er åbent for besøgende. Selve møllen er åbent for besøg hver anden søndag. De besøgende kan da få en guidet tour i møllens indre, hvor de får mere at vide om, hvordan en gammel vindmølle fungerer.

I sensommeren har de frivillige i Foreningen Uhre Mølle planlagt at lancere en hjemmeside med informationer om møllen.

FAKTA

Uhre Mølle ejes og drives af frivillige i Foreningen Uhre Mølle.

Historie:

Møllen blev bygget i ca. 1850, og er i Danmark enestående. Mølletypen kaldes en jordhollænder. Den er tækket både på hatten og det ottekantede skrog - helt ned til jordhøjde. Uhre Mølle kørte til omkring 1950, da elektriciteten havde sit indtog i landbrugsbedrifterne - og stormen rev møllevingerne af.

Renovering:

For 10 år siden gennemgik Uhre Mølle en omfattende restaurering. Men et nyt eftersyn af vingerne afslørede, at der var gået råd i kernetræet på de træbjælker, som bærer de store vinger på møllen. Efterfølgende har en møllebygger regnet ud, at en udskiftning af vingerne vil koste omkring 470.000 kr. Desuden vil skaderne på en bærende bjælke samt en kværn koste yderligere 150.000 kr.

For yderligere information kontakt:

Projektleder Eske Møller, Realdania. Tlf. 7011 6666
Formand Ivan Iversen, Foreningen Uhre Mølle Tlf. 2242 7763

Relevant information

http://www.realdania.dk


Pressekontakt


Firma

Realdania
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K, Danmark

  2680 3503
  2680 3503

http://www.realdania.dk

Modtag nyheder fra Realdania på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater