Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-05   -   Pressemeddelelse

Musikalsk rygsæk for fuld udblæsning

Danske Simpak står bag nyudviklede designer-rygsække med integreret MP3-afspiller. Rygsækkene kan nu købes i Dansk Design Center.

'Wearable Electronics', hvor tøj, tasker og andre produkter smelter sammen med moderne teknologi og får nye funktioner, vinder stærkt frem i disse år. Den danske virksomhed Simpak lancerer nu designer-rygsække med integreret MP3-afspiller, og rygsækkene kan købes i Dansk Design Centers butik, hvor man kun finder design af højeste kvalitet.
"Vores rygsække henvender sig til ungdommelige, aktive og musikglade mennesker, f.eks. skatere, rulleskøjteløbere, cyklister og skiløbere. Men rygsækkene kan naturligvis også gøre en hver form for transporttid lidt sjovere," siger Bjarne Petersen, der er direktør for Simpak i Europa.

Rygsæk med dockingstation
MP3-afspilleren plugges direkte i rygsækkens indbyggede dockingstation, herefter tager brugeren de integrerede earphones i ørerne og tænder for musikken på kontrolpanelet, der er bygget ind i den ene skulderrem.
"Vi har udviklet et meget fleksibelt produkt med flere funktioner. Brugeren får først og fremmest et produkt, der kan levere musik, når man er på farten. Men vi har også sørget for, at man kan bruge både rygsækken og MP3-afspilleren uafhængigt af hinanden," oplyser Bjarne Petersen.

Dansk designer bag
Ideen til rygsækkene opstod, fordi Simpak ikke kunne forstå, hvorfor så mange tasker og rygsække ligner hinanden til forveksling.
"Modetøj følger tidens trend, så hvorfor skal tasker og rygsække ikke gøre det samme? Det synes vi, at de skal, og derfor har vi valgt den danske designer Linn C. Faber, der er uddannet på Danmarks Designskole, til at kreere en række nye, spændende tasker og rygsække, der stikker ud fra mængden. Det har bl.a. ført til computertasker i tjekkede farver, rygsække i organiske former og rygsækkene med indbygget MP3-afspiller," siger Bjarne Petersen og afslører, at Simpak allerede har flere nye produkter på vej.

10 års garanti
MP3-afspilleren er udført i aluminium og bliver leveret med 256 MB ram. Den kan rumme op til 60 musiknumre, modtage FM-radio, anvendes som diktafon og har et litium-batteri, der giver mange timers underholdning. Rygsækken er lavet i slidstærk polyester, og Simpak giver ti års garanti på selve rygsækken. MP3-afspilleren og andre elektroniske komponenter følger købelovens bestemmelser.

Pris
Bloom ST-Edition, inkl. MP3-afspiller: vejledende udsalgspris kr.1.895.
Nixus ST-Edition, inkl. MP3-afspiller: vejledende udsalgspris kr.1.845.

Forhandler
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 33 91 51 44.

Flere oplysninger og foto
Foto ligger på ftp://ftp.simpak.com. Logon og password fås ved henvendelse til:
Administrerende direktør i Europa, Bjarne Petersen: Tlf.: 33 91 51 44, mobil 29 93 55 44, www.simpak.com.

Relevant information

http://www.simpak.com


Pressekontakt


Firma

Simpak
Ved Vesterport 6, 5. sal
1612 København K, Danmark

  33 91 51 44
  33 91 51 44

http://www.simpak.com

Modtag nyheder fra Simpak på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater