Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/12-09   -   Pressemeddelelse

Replant the Planet - internationalt pressearrangement

400 børn, Miljøministeren, FN-repræsentanter og internationale skov- og træorganisationer vil i fællesskab plante et stort landskabstræ ved et stort internationalt pressearrangement i Kongelunden d. 9. december (OBS: ny dato!).

Med klimaprojektet Genplant Planeten har 35.000 børn plantet 100.000 træer i Danmark for et bedre klima. Som oplæg til COP 15 og afslutning på et succesfuldt Genplant Planeten mødes skolebørn, ministre, FN-repræsentanter og pressen til et stort internationalt arrangement Replant the Planet i Kongelunden d. 9. december.

Derudover vil skoleprojekt Genplant Planeten og den internationale skole-skov sammenslutning LEAF overrække en spade til en repræsentant for FN-kampagnen "The Billion Tree Campaign", som bevis på de 100.000 danske og 260.000 internationale træer skolebørn har plantet.

Både det danske Genplant Planeten og LEAF er en del af FN's klimaprojekt "The Billion Tree Campaign", under FN's miljøprogram UNEP (United Nations Environment Programme). Kampagnens mål er, at der bliver plantet syv milliarder træer frem mod slutningen af 2009. Det mål er nået.

Tid og sted:
9. december 2009, kl. 10.30
Kongelunden, Dragør: Landskabstræet på Frieslandsvej (se vedhæftede materiale).

Program:

10.30: Børn planter træer
- Børn planter træer i et stort landskabstræ, som består af 52 blade med 52 forskellige træarter. På hvert blad skal plantes 100 træer. Der er cirka et blad pr. klasse.
- Presse, gæster og internationale repræsentanter planter træer med skolebørnene. Der vil være mulighed for at tage billeder af hele landskabstræet med de plantende børn fra en kran.

12.00: Fælles arrangement fra scene:
- Tamra Rosanes spiller tre klimasange fra cd'en "A Green Tomorrow Today"
- Miljøministeren Troels Lund Poulsen byder velkommen og holder kort tale.
- Bjørn Helge Bjørnstad, repræsentant fra LEAF, holder kort tale.
- UNEP´s repræsentanter får overrakt en spade som symbol på de 100.000 + 260.000 træer børn har plantet.
- Taler ved Prof. Wangari Maathai og repræsentant for UNEP.
- "Plant a tree" Piet Hein oplæst af Camilla Bendix.

11.00 - 12.00:
- Receptionsmad + et glas for de voksne.
- Bålsuppe, brød og vand + klimaaktiviteter for børn (og voksne).
- Svid kul og hør om hvordan træerne optager CO2 ved fotosyntese.
- Skriv og tegn klimaønsker og hæng dem op i ønsketræ.
- Snit en klimanisse og hør om hvordan CO2 lagres i træting, så det er godt at bruge træ.
- Så træfrø til nye træer og undersøg hvordan et helt træ kan ligge i et lille frø.

Inviterede:
Journalister fra international og national presse, Prof. Wangari Maathai (stifter af Green Belt Movement, nobel-fredsprismodtager 2004 og protektor for Billion Tree Campaign), UNEP´s leder Achim Steiner, repræsentanter for LEAF, alle skovens og træets repræsentanter bag Genplant Planeten, børn fra otte lokale skoler.

Arrangører:
Skov- og Naturstyrelsen, Naturcenter Vestamager v. Stella Blichfeldt (stb@sns.dk) og Skoven i Skolen v. Malene Bendix (malene@skoven-i-skolen.dk).

Relevant information

http://www.genplant-planeten.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Skoven i Skolen
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C, Danmark

  3324 4266
  3324 4266

http://www.skoven-i-skolen.dk

Modtag nyheder fra Skoven i Skolen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater