Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-10   -   Pressemeddelelse

20.000 børn planter igen træer for et bedre klima

I april måned planter 20.000 børn over hele landet 70.000 træer for et bedre klima med Genplant Planeten 2010. Børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune Anne Vang planter med.

Stik spaden i jorden, det er forår - og tid til at plante træer for et bedre klima. Det har 20.000 børn fra 220 skoler sagt ja til, når de her i april vandrer ud i solen og planter 70.000 træer på skoler og i skove over hele landet. Projekt Genplant Planeten står bag, og fortsætter dermed succesen fra træplantningen under klimatopmødet i december.
Tirsdag den 20. april kl. 10 afholdes et pressearrangement for Genplant Planeten i Kongelunden. Her planter Københavns Børne- og unge borgmester Anne Vang træer med 70 skolebørn fra København. Se nedenfor og vedhæftede presseinvitation.

Klima er ikke en døgnflue
"Klimaarbejdet er ikke et modefænomen, men en nødvendighed." siger projektleder Malene Bendix fra Skoven i Skolen, som er koordinator for Genplant Planeten. "Det kan godt være at politikerne tager længere tid om at få klimaaftaler på plads end man kunne håbe - men det gør bare almindelige menneskers arbejde med klima endnu mere vigtigt. Vi skal uddanne vores børn til selv at komme klimaudfordringen i møde. At plante træer er første spadestik," siger Malene Bendix og fortsætter: "Formålet med Genplant Planeten er at vise børn, at de selv kan handle aktivt for et bedre klima. Projektet sætter samtidig fokus på, at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet."
Genplant Planeten håber også at kunne dele træer ud i april 2011, så endnu flere børn kan være med.

Globalt perspektiv
De danske børn er ikke alene om at plante træer for et bedre klima. Overalt på kloden plantes der. Genplant Planeten er en del af det globale skoleplantningsprojekt "Replant the Planet", hvor børn i 30 lande planter træer for klimaet. Samtidig er Genplant Planeten også en del af FN´s globale "Billion Tree Campaign" under FN´s Miljøhandlingsprogram UNEP, hvis mål, at der skulle plantes et træ for hvert menneske på jorden - i alt 7 milliarder træer - inden udgangen af 2009, blev nået. Næste mål er 12 milliarder træer før udgangen af 2010. De danske skolebørn som planter, er en del af denne store bevægelse.

International interesse
Projektet Genplant Planeten har fået bred international interesse. Bl.a. laver Panasonic TV fra Japan en film om LEAF projektet "Replant the Planet" med børn fra Norge, Kenya, Malaysia og Danmark.

Gratis træer til skolerne
Med Genplant Planeten får skolerne gratis træer, som de enten planter til skoleskove og grønne klasseværelser på skolens område - eller planter i skove som nyplantning eller genplantning. De nye skoleskove kan bruges til udeskole og udeundervisning. Træerne doneres af det internationale skole-skov projekt LEAF (Learning About Forests), Panasonic, DONG og af de skove som inviterer skoler ud at plante.


ARRANGEMENTER:
Hele april 2010: Skoler og institutioner planter over hele landet

Pressearrangement:
20. april klokken 10 - 13: Genplant Planeten presseplantning i Kongelunden
Sted: Tangvej der ligger ved Kongelundsvej 658, 2791 Dragør.

10.00: To klasser fra Husum skole planter små træer
10.30: Borgmester og børn planter et 25 år gammelt egetræ, som skal danne centrum i børnenes klimaskov.
11.00: Børn fra Skolen på Kastelsvej planter små træer.
De andre børn laver klimaaktiviteter (svider kul, bage bålpandekager, snitter ting i træ, sår frø).
12.00: To klasser fra Peder Løkkeskolen planter små træer. Klimaaktiviteter.
13.00: Tak for i dag.

Relevant information

http://www.genplant-planeten.dk




Billeder


Pressekontakt


Firma

Skoven i Skolen
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C, Danmark

  3324 4266
  3324 4266

http://www.skoven-i-skolen.dk

Modtag nyheder fra Skoven i Skolen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater