Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/03-04   -   Pressemeddelelse

Forfriskende folkemusik

Sine Lahm Lauritsen kåret som årets danske folkesangerinde

Den danske folkemusik fornyr sig. Nye elementer fra popmusikken, jazzen og den etniske musik har sneget sig ind i de danske traditionelle sange, og givet dem et skub frem til nutiden. Det er ikke mere musik for piberygende gamle mænd i træsko og tophue. Flere unge lytter til folkemusikken, der bevæger sig på tværs af landegrænser og er blevet mere internationalt orienteret.

Årets folkesangerinde
Zar er et af de nye unge bands, der har sat sit eget moderne præg på de danske sange på cd'en 'Tusind Tanker'. Sangerinden Sine Lahm Lauritsen vandt da også titlen som årets danske folkemusiksangerinde under weekendens Danish Music Awards Folk. "Vi er rigtig glade for denne pris. Det er hele bandets pris. Den kommer på det helt rigtige tidspunkt, da vi er på vej ud på det internationale marked. Og i udlandet betyder det meget, at man har sådan et visitkort med. Folk ved, hvad det vil sige at vinde en Music Award," siger Sine Lahm Lauritsen.

Gode oplevelser med danske sange
Sine Lahm Lauritsen har spillet og sunget siden skoletiden på Århus Friskole. Siden tog hun den musikalske grunduddannelse MGK og studerede kort i London, hvor hun har boet on and off i 4 år, og nu har bosat sig. "I London har jeg arbejdet med pop-produceren Peter Stengård, der nu bor i L.A. Vi har lavet meget studiearbejde sammen, hvor jeg har indsunget demoer for bl.a. Diana Warren og andre kunstnere i England og USA. Men efter jeg begyndte at synge med Zar, er jeg langsomt blevet bidt af de danske sange. De har bragt mange gode oplevelser med sig med alt fra intime koncerter til vilde fester. Og nu også en Music Award!", fortæller Sine Lahm Lauritsen.

Zar
Siden 2001 har Sine Lahm Lauritsen være forsanger i bandet Zar. "Jeg begyndte at synge med Zar, da de skulle på en turné til Serbien. Musikerne i bandet har alle en uddannelse fra et klassisk konservatorium eller fra folkemusiklinien. Og de er efter min mening enormt dygtige musikere både teoretisk og praktisk. Jeg har en mere intuitiv tilgang til musikken. Og det er nok også derfor, det virker naturligt for mig at bringe pop-fraseringer ind i de danske folkesange. Jeg føler mig ikke bundet af nogen speciel tradition, og har derfor ikke problemer med at forny folkemusikken, fortæller Sine Lahm Lauritsen.

Internationalt håb
Fremtiden ser lys ud for Sine Lahm Lauritsen og bandet Zar. De har allerede kalenderen fyldt op med koncerter i både Danmark og udlandet. Og de er netop nu ved at oversætte de danske sange til engelsk og genindspille dem, så deres cd kan sælges uden for de danske grænser, hvor der er stor interesse for det danske band og deres fornyelse af folkemusikken.

Kontakt
Yderligere oplysninger, interviews, fotos, cd m.m. kan fås ved henvendelse til Karen Bendix, Tame Music på tlf. 40 30 86 87 eller karen@tamemusic.dk. Se også www.zar.dk


Relevant information

http://www.zar.dk


Pressekontakt


Firma

Tame Music
Nansensgade 70
1366 København K, Danmark

  40 30 86 87
  40 30 86 87

http://www.joergenthorup.dk

Modtag nyheder fra Tame Music på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater