04/01-12
-
Pressemeddelelse
Modekoncernen BTX Group køber nyt butikssystem fra Retail Planit
Modekoncernen BTX Group køber nyt butikssystem fra det danske softwarehus Retail Planit
Modekoncernen BTX Group, det tidligere Brandtex, har indgået en aftale med det danske softwarehus Retail Planit om levering af butikssystemet CB Retail Fashion Solution til konceptbutikkerne Fransa og b.young.
CB Retail Fashion Solution er et avanceret butikssystem, der opfylder alle kravene fra en moderne modebutik, både med hensyn til funktionsrigdom, dataindhold og brugervenlighed.
Den nye butiksløsning fra Retail Planit afløser de eksisterende POS kassesystemer og samler alle oplysninger om butikkernes salg, sortiment, lagerbeholdning, produkter, priser, rabatter, kunder og leverandører og gør dem tilgængelige via pc-kasseapparaterne. Så man med det samme kan få svar på næsten alle spørgsmål - også dem fra kunderne.
Systemet indeholder desuden en lang række standard ledelsesrapporter om salg, omsætning og så videre.
Det kan endvidere integreres med alle førende ERP-løsninger, så det fx sender alle kassetransaktioner til disse og alle salgsdata til butikskædens Business Intelligence løsning.
Den samlede løsning med CB Retail Fashion Solution, ERP og Business Intelligence giver derfor både butikkerne og hovedkontoret et eminent dagligt overblik over både den enkelte butiks og hele butikskædens 'performance' i forhold til forventninger og budgetter.
Hos BTX Group vil det nye butikssystem således blive integreret med deres ERP-løsning og Business Intelligence systemer.
Det nye butikssystem vil blive taget i brug i konceptbutikkerne Fransa og b.young i BTX Group i løbet af 2012, og leverandøren Retail Planit vil også stå for den efterfølgende support.
Den samlede ordre har en værdi af flere mio. kroner, og bekræfter Retail Planits placering som én af de førende leverandører i Skandinavien af avancerede it-løsninger til enkeltbutikker og butikskæder.
###
BTX Group
BTX Group, der tidligere hed Brandtex, har en mere end 75-årig udviklingshistorie bag sig, fra en beskeden start i 1935 i Brande til nutidens position som en stor tøjkoncern, der består af en gruppe stærke, selvstændige selskaber og brands med et stort internationalt udviklingspotentiale.
Koncernen har ca. 900 medarbejdere i ind- og udland. I koncernens hovedsæde i Brande er beskæftiget 200 medarbejdere.
BTX Group er repræsenteret på stort set alle områder indenfor tekstiler til mode og livsstil. Lige fra børnetøj, tøj til teenagers og unge piger og drenge, tøj til den unge og den mere modne kvinde, festtøj, herretøj, samt sko og accessories.
BTX Groups produkter sælges under en lang række mærkevarenavne som b.young, Fransa og Dranella.
Koncernen driver ialt 2500 butikker i Europa og har mere end 25.000 forhandlere på verdensplan.
www.btx-group.dk
###
Retail Planit
Retail Planit er et dansk softwarehus, der har specialiseret sig i at udvikle komplette softwareløsninger til detailhandelen, både til enkeltbutikker og til butikskæder.
Retail Planit leverer brancheløsninger til bl.a. optik-, mode-, cykel-, legetøjs- og smykkebutikker.
Blandt kunderne over hele Norden er Synsam, Thiele, Legekæden, Fri Cykler, B&O, Sony Center, og BTX Group og mere end 20 andre butikskæder, foruden flere hundrede enkeltbutikker.
Retail Planit har 32 medarbejdere og ligger i Hjørring i Nordjylland.
www.retailplanit.com
###
CB Retail Fashion Solution
CB Retail Fashion Solution er en gennemprøvet butiksløsning, der opfylder kravene fra en
moderne modebutik, både med hensyn til funktionalitet, brugervenlighed og dataindhold.
Systemet kan integreres med alle kendte økonomisystemer og BI-løsninger og indeholder en lang række standardrapporter om forretningens udvikling.
Løsningen er i drift både i kæder med over hundrede butikker og i selvstændige enkeltbutikker.
Relevant information
http://www.retailplanit.com