Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-10   -   Pressemeddelelse

45.000 gratis is i 7-Eleven

Så skete det - foråret slog sig ned i Danmark. Og det skal fejres! Torsdag d. 25. marts kl. 13.00 deler Frisko og 7-Eleven gratis is ud til alle forårshungrende danskere. Der er tale om den største gratis uddeling af is i både 7-Elevens og Friskos historie. Kig forbi den lokale butik og find din - måske - nye favorit blandt årets is-nyheder.

- Det er ikke hver dag, man bliver budt på gratis is. Og det er bestemt heller ikke hver dag, man får lov til at dele 45.000 gratis is ud. I år har vi sammen med Frisko fornøjelsen af at forkæle lokalborgerne lidt med gratis smagsprøver på et udvalg af årets spændende nyheder fra Frisko, siger indkøbschef Morten Vedel fra 7-Eleven.

Der vil blive uddelt gratis is fra alle landets 129 7-Eleven butikker - herunder også alle Shell/7-Eleven stationerne samt togbutikkerne langs Kystbanen. Med i alt 45.000 is er det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie.

- Vi danskere har kæmpet os igennem flere måneder med mørke, kulde og sne til op over begge knæ. Vejrguderne har endnu ikke helt fundet ud af, hvilket ben de skal stå på, så jeg håber, at en gratis is kan få danskernes humør til at stige et par grader, siger Charlotta Fellman fra Frisko.

7 nyheder på is-kortet i 7-Eleven
På sæsonens is-kort er Frisko klar med i alt ni nyheder plus en tiende variant, som kun kan købes i landets 7-Eleven butikker - i alt har convenience-kæden udvalgt syv af de 10 nyheder til årets is-sæson i butikkerne.

Blandt de gratis is, der deles ud, kan man prøvesmage fem is-nyheder. Der er tale om: Magnum Gold, som er den første is på markedet dækket med 'guld' og krydret med havsalt, Solero Coconut, Cornetto Freestyle og Magnum Temptation Fruit. Og så har Ben & Jerry's fået plads i selskabet med deres nye Peanut Butter Cookie Dough.

Den gratis uddeling starter torsdag d. 25. marts kl. 13.00 og fortsætter så længe, der er is på lager i landets 129 7-Eleven butikker. Der er indkaldt engagerede og is-elskende personale til alle butikker, som sammen med medarbejdere fra Frisko vil sørge for, at der deles flittigt ud af de iskolde nyheder. Men når fryseboksen er tom, slutter festen - så kom hellere fem minutter før end fem minutter efter ...

Fakta om de syv nye Frisko is hos 7-Eleven

MAGNUM GOLD?!
MAGNUM GOLD?! er en ultimativ vaniljeis med en hvirvel af skøn karamelsauce for vaniljeelskere, der ikke kan modstå smagen af udsøgt karamel. Den er dyppet i sprød chokolade med en gylden overflade og er i øvrigt den første is i guld nogensinde. Bare vent, til du sætter tænderne i den - Mums!

MAGNUM TEMPTATION FRUIT
Du kender måske allerede sidste års Temptation Caramel & Almond. I år lancerer Magnum den nye Temptation Fruit. En udsøgt vaniljeis med ægte Bourbon vanilje. Den skønne vaniljeis er overtrukket med mælkechokolade. Og ud over vaniljeisen byder den på friske stykker af tranebær stykker, dejlig skovbærsauce og uimodståelige stykker af mørk Ecuador chokolade.

MAGNUM HAZELNUT
Magnum præsenterer den skønneste hasselnødde-is dyppet i mælkechokolade og med små stykker hasselnød. En sand nydelse - og kun hos 7-Eleven!

CORNETTO FREESTYLE
Den super sprøde vaffelis er ikke bare en is, men en smagsoplevelse, du ikke vil glemme. Den er toppet med skøn karamelis, dyppet i chokoladesauce med en knasende hasselnød på toppen. Når du sætter tænderne i den super sprøde vaffel, vil du blive mødt af en cremet vaniljeis fyldt med smagfulde, karamelliserede pekan-nødder - ren nydelse!

SOLERO COCONUT
Denne skønne Solero is vil fylde din mund med en udsøgt smag af kokosnød, der får dig til at drømme om hvide sandstrande. En kokosagtigt "feel good" frugtis uden kunstige farve- og smagsstoffer. Glæd dig til de små stykker af kokosnød. En dejlig let bid til dig, der passer figuren - den indeholder kun 95 Kcal og 3 g fedt.

ICE COOL GUITAR
Du kender sikkert High School Musical filmene. I år lancerer Frisko ungernes nyeste accessory: High School musical isen! Den har en skøn smag af dejlig chokolade og ren vanilje, som børn og barnlige sjæle vil elske at sætte tænderne i. Og isen byder på meget mere en dens skønne smag - den er også sjov at se på. Ispinden har 3d effect med en cool musikbesked indgraveret. Rock n' roll!

B&J'S PEANUT BUTTER COOKIE DOUGH
Ben & Jerry gentager succesen fra sidste år med endnu et gæstevisit på Friskos is-kort: Den dejlige vaniljeis med peanut butter cookie dough får munden til at smelte med det samme. Hele herligheden er overtrukket med sprød chokolade og dyppet sprøde chokoladestykker. Go Ben & Jerry's!

Yderligere information, kontakt venligst
Lars Volle
Mobil: 5050 7413

Kasper Kastoft Nielsen
Mobil: 2613 1879

Fakta om 7-Eleven
7-Eleven i Skandinavien ejes af Reitan Servicehandel, som er en del af Reitangruppen AS - en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare- og conveniencehandel. I Danmark har 7-Eleven været etableret siden 14. september 1993, hvor den første butik åbnede på Østerbro i København.

Gennem de sidste par år er 7-Eleven gået fra at være et storbyfænomen til at være en landsdækkende kæde med i alt 129 butikker fordelt i landets storbyer, i provinsen, i storcentre, i lufthavnen (CPH) på Shell/7-Eleven stationerne og på togstationer langs Kystbanen.

Reitan Servicehandel Danmark har en erklæret målsætning om at udbrede 7-Eleven alle steder, hvor konceptet kan skabe værdi.

Fakta om Frisko
Navnet Frisko går tilbage til 1930'erne, hvor virksomheden var en blandt flere end150
is-producenter rundt om i Danmark. Opkøb, fusioner og konsekvent fokus på kvalitet og det
rigtige sortiment har gjort Frisko til Danmarks største og mest populære is-producent. Frisko
er en del af Unilever koncernen.

Fakta om Ben & Jerry's
I 1978 åbner barndomsvennerne Ben Cohen og Jerry Greenfield deres første isbar i en
nedlagt benzinstation i Vermont. Ben & Jerry´s lanceres i 2005 i Danmark. Første Ben &
Jerry´s isbar åbnes i Frederiksberg Centret i 2006. Ben & Jerry´s sælges i 129 7-Eleven
butikker og 400 øvrige udsalgssteder, herunder bl.a. Føtex, Shell og Irma.

Relevant information

http://www.7-eleven.dk/


Pressekontakt


Firma

7-Eleven Danmark
Buddingevej 195
2860 Søborg, Danmark

  +45 50 50 74 13
  +45 50 50 74 13

http://www.7-eleven.dk/

Modtag nyheder fra 7-Eleven Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire