Det har længe været muligt, og flittigt brugt, at checke ind forskellige steder via Facebook Places. Fra i dag er det muligt at checke ind hos 7-Eleven og få en god deal ud af det. Facebook Check In Deals er kommet til Danmark.
Med flere end 750 millioner brugere på verdensplan er Facebook i dag det største sociale netværk af alle. Alene i Danmark har 2,7 millioner danskere i dag en profil, og der bruges i gennemsnit 8-9 timer hver måned på Facebook.
Nu er Facebook klar med Facebook Check In Deals i Danmark. Og 7-Eleven er klar med deals til kædens kunder.
- At gå på Facebook via mobilen og checke ind hos 7-Eleven er noget, der for en typisk ung tager 30 sekunder. Med Facebook Deals honorerer vi nu den "indtjekkede" kunde med et godt tilbud, som fem sekunder efter check-in kan høstes i den pågældende butik, forklarer Bo Velling-Theisen, marketingchef i 7-Eleven.
I landets snart 200 7-Eleven butikker kommer Facebook Check In Deals til at fungere på den måde, at man checker ind i butikken med Facebook Places, som har været tilgængelig i Danmark siden januar i år. Et par sekunder efter check-in modtager man en besked på mobilen med det konkrete tilbud - det kan fx være: "Vis denne besked ved kassen, og få to Baby Bites til kun 10 kr."
Nye tider, nye muligheder Hos 7-Eleven kommer Facebook Check In Deals ikke kun til at handle om gode tilbud. Convenience-kæden ser også andre muligheder.
- Der er masser af muligheder med Facebook Check In Deals. En ting er de oplagte tilbudsmuligheder, men vi vil også se på koncepter i retning af, at vores kunder kan blive belønnet for at tage venner med ned i den lokale 7-Eleven. Og så er der hele velgørenhedsdelen, de såkaldte Charity Deals, hvor man ved at checke ind automatisk støtter et velgørende formål, siger Bo Velling-Theisen.
Liker man 7-Eleven på Facebook, kan man følge de kommende ugers Facebook Check In Deals, som fra i dag er en realitet i de snart 200 7-Eleven butikker.
Om 7-Eleven 7-Eleven i Skandinavien ejes af Reitan Servicehandel, som er en del af Reitangruppen AS - en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare- og conveniencehandel. I Danmark har 7-Eleven været etableret siden 14. september 1993, hvor den første butik åbnede på Østerbro i København.
7-Eleven har i dag 197 butikker fordelt rundt om i landets storbyer, i provinsen, i storcentre, i lufthavnen, Shell-tankstationer og på DSB-togstationer.
Reitan Servicehandel Danmark har en erklæret målsætning om at udbrede 7-Eleven alle steder, hvor konceptet kan skabe værdi.
7-Eleven i Danmark har hver dag over 200.000 kundeekspeditioner.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.