23/08-12
-
Pressemeddelelse
Ben & Jerry's kårer dansk vinder i international konkurrence om bæredygtige forretningsidéer
Der var 15 unge mennesker, der søndag præsenterede deres idéer for dommerpanelet i Fort Portal, Uganda som et led i Ben & Jerry's jagt på iværksættere med bæredygtige forretningsidéer. Jakob Lund offentliggøres nu som den danske vinder, der med projektet Play 31 præmieres med 10.000 euro, vejledning i bæredygtig forretning og sit navn på Ben & Jerry's isbøtter.
15 udvalgte kandidater havde hver især tre minutter til at overbevise dommerne om at netop deres initiativ stemte overens med Ben & Jerry's værdier om social ansvarlig forretning. Det lykkedes særligt for den danske vinder Jakob Lund. Han står bag projektet Play 31, der går ud på at forene krigsramte afrikanere via fodboldsporten.
- Her er tale om et initiativ der rummer omtanke for omverdenen og indsigt i andre folks hverdag. Via få ressourcer skaber Play 31 en enorm værdi for andre mennesker og det stemmer overens med Ben & Jerry's værdisæt udtaler Henrik Funder, der er markedschef i Ben & Jerry's.
Ben & Jerry's er en virksomhed, baseret på social ansvarlighed og omtanke for omverdenen. Join Our Core, som er navnet på konkurrencen, har til hensigt at engagere og bakke op om de unge iværksættere. I dommerpanelet sad CSR chefen for Ben & Jerry's Rob Michalak, sammen med lokale landmænd og repræsentanter fra hhv. Ashoka og VSO, der begge er organisationer der støtter op omkring bæredygtige projekter og iværksætteri.
Menstruationskop på andenpladsen
Veronica De'Souza er fra Aarhus og kunne rejse tilbage til Kenya med en dansk andenplads i konkurrencen. Hun er bosat i Afrika, hvor hun arbejder med projektet Ruby Cup, en menstruationskop der udgør et alternativ til bind og tamponer. Ruby Cup er fremstillet i medicinsk silikone og målgruppen er kvinder og piger i udviklingslande, der nu skal snakke om det tabubelagte emne med udgangspunkt i menstruations-koppen.
Ben & Jerry's kårede i alt fem vindere af konkurrencen fra henholdsvis Danmark, Sverige, England, Irland og Holland:
Jakob Lund, Denmark, Play 31 www.play31.org
John Egan, Ireland, Archipelago www.archipelago.ie
Peter den Hond, Netherlands, FairMail www.fairmail.info
Johan Wendt, Sweden, Mattencentrum www.mattecentrum.se
Jenny Dawson, UK, Rubies in the Rubble www.rubiesintherubble.com
-----
Om Ben & Jerry's
I 1978 åbner barndomsvennerne Ben Cohen og Jerry Greenfield deres første isbar i en nedlagt benzinstation i Vermont.
Ben & Jerry's blev lanceret i Danmark i 2005. I 2012 blev alle Ben & Jerry's isvarianter i Europa, Fairtrade-certificeret.
At lade solen nedkøle isen er et af Ben & Jerry's tiltag for at sætte fokus på verdens klimaforandringer. Blandt andet har Ben & Jerry's reduceret deres CO2-udslip ved at omlægge deres transportruter og ved at have udviklet en let nedbrydelig emballage. Deres bondegårde bruger i stigende grad vind- og solenergi, og selv køerne, der leverer mælken til Ben & Jerry's flødeis, er på vej til at blive gjort miljøvenlige gennem forskning i deres foder. I alt har Ben & Jerry's afsat 2,4 millioner euro over en femårig periode til kampen mod klimaforandringer.
Om Join Our Core
Join Our Core er en talentkonkurrence for unge iværksættere med bæredygtige virksomhedsidéer. Missionen er at finde "den nye Ben & Jerry's", altså en virksomhed med samme kerneværdier og sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter for øje.
Dommerpanelet består af internationale profiler, der alle driver forretning med bæredygtighed i højsædet, blandt andet kan nævnes Jerry Greenfield, co-founder af Ben & Jerry's, Harriet Lamb, CEO i Fairtrade Foundation, Christian Stadil, stifter af Karma Philosophy, Jilly Forster, CEO i Forster, Paul O' Hara, Director i Ashoka og Wubbo Ockels, der er astronaut.
De 15 finalister skal alle til Uganda i august måned, hvor de vil modtage kyndig vejledning og støtte til at videreudvikle deres respektive projekter.
Læs mere om Join Our Core her: www.joinourcore.com/da/enter
Om Play 31 & Ruby Cup
Play 31: Er et projekt, der bruger fodboldsportens forenende kraft til at forene udsatte mennesker og samfund. Play 31 afholder lokale turneringer og workshops med fokus på menneskerettigheder og konfliktløsning og bidrager derved til et fredeligt samfund, hvor børn har ret til leg.
Læs mere om Play 31 her: http://play31.org/
Ruby Cup: Er et projekt, der har skabt en alternativ menstruations-kop, fremstillet af medicinsk silikone, der kan genbruges i op til ti år. Målgruppen er kvinder og piger i udviklingslande. Ruby Cup distribueres gennem lokale kvindelige netværk, der skaber beskæftigelse og fremmer et intimt rum hvor der er plads til at tale om tabubelagte emner og forbedre kvindernedmenstruation-hygiejne.
Ruby Cup har tidligere på året vundet førstepræmien i Global Social Entrepreneurship Competition i Seattle.
Læs mere om Ruby Cup her: http://www.ruby-cup.com
Relevant information
http://benjerry.dk
Firma
Ben & Jerry´s Danmark
Søndre Ringvej 41-45
2605 Brøndby,
Danmark
26131879
26131879
http://www.benjerry.dk