Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/03-10   -   Pressemeddelelse

Der er forår i luften og is i ganen - 45.000 gratis is på 2 1/2 time!

Der var forår i luften i dag, da Frisko i samarbejde med landets 129 7-Eleven butikker åbnede for fryserne og bød 45.000 is-elskende danskere på gratis smagsprøver på sommerens nye is-lanceringer. Og foråret kunne mærkes, ikke kun i luften, men også på de tusindvis af danskere, der stod i kø foran 7-Eleven for at smage på de kølige nyheder. 45.000 is forsvandt som dug for forårssolen - i flere butikker blev isene revet væk på under 15 min.

Friskos chefer og resterende personale valgte i dagens anledning at forlade kontorlokalerne for selv at dele is ud til de mange is-entusiaster.

- Det var en rigtig god oplevelse at dele is ud. Jeg var overvældet over hvor mange der var mødt op for smage på nyhederne. Og med sol på næsen og is i munden er det svært ikke at mærke, at foråret er lige rundt om hjørnet. For selvom vi godt kan lide is, er det nu rart at vinteren er ved at være slut, siger Salgsansvarlig Jakob Slaatorn Knudsen fra Frisko. Han var selv, i dagens anledning, nede og uddele gratis is i 7-Eleven butikken tæt på Rådhuspladsen i København

Med i alt 45.000 is var det den største gratis uddeling af is i Friskos og 7-Elevens historie.

Frisko har lanceret 10 nyheder
Der nydes ca. 10 liter is pr. dansker om året - fra Frisko kan forbrugerne i år se frem til nyhederne: Magnum Gold, Magnum Temptation Fruit, Magnum Hazelnut, Magnum Strawberry White, Cornetto Freestyle, Solero Coconut, Ice Cool Guitar, Crazy Gum, Nogger Classic og et gæstevisit fra Ben & Jerry's med nyheden Peanut Butter Cookie Dough.

Der er nu for alvor lagt i fryseren til forårsforelskelser og nye smagsoplevelser.

---

Fakta om de syv nye Frisko is, der fås hos 7-Eleven

MAGNUM GOLD!
MAGNUM GOLD! er en ultimativ vaniljeis med en hvirvel af skøn karamelsauce for vaniljeelskere, der ikke kan modstå smagen af udsøgt karamel. Den er dyppet i sprød chokolade med en gylden overflade og er i øvrigt den første is i guld nogensinde. Bare vent, til du sætter tænderne i den - Mums!

MAGNUM TEMPTATION FRUIT
Du kender måske allerede sidste års Temptation Caramel & Almond. I år lancerer Magnum den nye Temptation Fruit. En udsøgt vaniljeis med ægte Bourbon vanilje. Den skønne vaniljeis er overtrukket med mælkechokolade. Og ud over vaniljeisen byder den på friske stykker af tranebær stykker, dejlig skovbærsauce og uimodståelige stykker af mørk Ecuador chokolade.

MAGNUM HAZELNUT
Magnum præsenterer den skønneste hasselnødde-is dyppet i mælkechokolade og med små stykker hasselnød. En sand nydelse - og kun hos 7-Eleven!

CORNETTO FREESTYLE
Den super sprøde vaffelis er ikke bare en is, men en smagsoplevelse, du ikke vil glemme. Den er toppet med skøn karamelis, dyppet i chokoladesauce med en knasende hasselnød på toppen. Når du sætter tænderne i den super sprøde vaffel, vil du blive mødt af en cremet vaniljeis fyldt med smagfulde, karamelliserede pekan-nødder - ren nydelse!

SOLERO COCONUT
Denne skønne Solero is vil fylde din mund med en udsøgt smag af kokosnød, der får dig til at drømme om hvide sandstrande. En kokosagtigt "feel good" frugtis uden kunstige farve- og smagsstoffer. Glæd dig til de små stykker af kokosnød. En dejlig let bid til dig, der passer figuren - den indeholder kun 95 Kcal og 3 g fedt.

ICE COOL GUITAR
Du kender sikkert High School Musical filmene. I år lancerer Frisko ungernes nyeste accessory: High School musical isen! Den har en skøn smag af dejlig chokolade og ren vanilje, som børn og barnlige sjæle vil elske at sætte tænderne i. Og isen byder på meget mere en dens skønne smag - den er også sjov at se på. Ispinden har 3d effect med en cool musikbesked indgraveret. Rock n' roll!

B&J'S PEANUT BUTTER COOKIE DOUGH
Ben & Jerry gentager succesen fra sidste år med endnu et gæstevisit på Friskos is-kort: Den dejlige vaniljeis med peanut butter cookie dough får munden til at smelte med det samme. Hele herligheden er overtrukket med sprød chokolade og dyppet sprøde chokoladestykker. Go Ben & Jerry's!

---

Fakta om Frisko
Navnet Frisko går tilbage til 1930'erne, hvor virksomheden var en blandt flere end150
is-producenter rundt om i Danmark. Opkøb, fusioner og konsekvent fokus på kvalitet og det
rigtige sortiment har gjort Frisko til Danmarks største og mest populære is-producent. Frisko
er en del af Unilever koncernen.

Fakta om 7-Eleven
7-Eleven i Skandinavien ejes af Reitan Servicehandel, som er en del af Reitangruppen AS - en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare- og conveniencehandel. I Danmark har 7-Eleven været etableret siden 14. september 1993, hvor den første butik åbnede på Østerbro i København.

Gennem de sidste par år er 7-Eleven gået fra at være et storbyfænomen til at være en landsdækkende kæde med i alt 129 butikker fordelt i landets storbyer, i provinsen, i storcentre, i lufthavnen (CPH) på Shell/7-Eleven stationerne og på togstationer langs Kystbanen.

Reitan Servicehandel Danmark har en erklæret målsætning om at udbrede 7-Eleven alle steder, hvor konceptet kan skabe værdi.

Relevant information

http://www.frisko.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Frisko Is
Sdr. Ringvej 41-45
2605 Brøndby, Danmark

  26131879
  26131879

http://www.frisko.dk

Modtag nyheder fra Frisko Is på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater