Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/04-10   -   Pressemeddelelse

Benicio Del Toro fik hovedrollen i "As Good as Gold"

Det er aldrig nemt at følge i stilethælene på skønheder som Eva Mendes og Eva Longoria. Med mindre man selvfølgelig hedder Benicio Del Toro. Oscar og Golden Globe vinderen spiller hovedrollen i den, om muligt, ligeså verdensberømte is Magnums til dato største lancering - en brag af en iskold actionfilm, hvor du kan spille sammen med verdensstjernen.

The Usual Suspects, Traffic og Sin City er film, som gennem årene har skudt Benicio Del Toro op i den tunge Hollywood-liga. Og deroppe ved man aldrig, hvad næste udfordring bliver. For Benicio Del Toro blev det en ambassadør-rolle for Magnum, som ellers tidligere har lagt god smag til mere feminine skønheder som Eva Mendes og Eva Longoria.

I rollen som Magnum-ambassadør har Del Toro bl.a. kastet sig ud i hovedrollen i reklamefilmen "As Good as Gold", hvor han bl.a. spiller sammen med Hollywoods, måske, nye svar på Angelina Jolie; brasilianskfødte Caroline De Souza Correa. I en online udgave af filmen er der lagt op til, at helt almindelige mennesker i fornemt selskab kan prøve kræfter med skuespilfaget.

- Sammen med en verdensklasseskuespiller som Benicio Del Toro er vi denne gang gået all in for at lave den største og mest spektakulære Magnum-lancering til dato. For at give lanceringen en ekstra dimension har vi valgt at lade forbrugerne deltage i en scene fra filmen, som kan deles på nettet, siger Jakob Slaatorn Knudsen fra Frisko.

"As Good as Gold" er instrueret af Brian Singer, der bl.a. står bag storfilm som The Usual Suspects, X-Men og Superman Returns.

Spil overfor stjernerne
Det Hollywood spækkede menageri er et led i lanceringen af Friskos nye Magnum Gold?! - den første is nogensinde dyppet i gylden mælkechokolade.

- Kampagnen og filmen, som vi har skabt, er sjov og bygger på den idé, at is kan være ligeså værdifuldt som guld. For den nye Magnum Gold er den påstand ikke helt ved siden af, siger Benicio Del Toro.

På nettet har alle nu mulighed for at spille overfor Del Toro i en actionspækket filmscene baseret på reklamefilmen. Tjek genvejen til Hollywood på www.magnum.dk, hvor du også finder trailer, bag-scenen-klip og fakta om den nye Magnum Gold?!.

Reklamefilmen "As Good as Gold" kan inden længe opleves på tv.

----

Fakta om Friskos 9 nye is

Fra Frisko kan danskerne i år se frem til hele 9 nyheder: Magnum Gold?!, Magnum Temptation Fruit, Magnum Strawberry White, Cornetto Freestyle, Solero Coconut, Ice Cool Guitar, Crazy Gum, Nogger Classic og et gæstevisit fra Ben & Jerry's med nyheden Peanut Butter Cookie Dough.

MAGNUM GOLD?!
MAGNUM GOLD?! Madagascarvanilje og karamel med havsalt dyppet I gylden mælkechokolade.
En ultimativ vaniljeis med en hvirvel af skøn karamelsauce for vaniljeelskere, der ikke kan modstå smagen af udsøgt karamel. Den er dyppet i sprød chokolade med en gylden overflade - bare vent, til du sætter tænderne i de. Mums!

MAGNUM TEMPTATION FRUIT
Du kender måske allerede sidste års Temptation Caramel & Almond. I år lancerer Magnum den nye Temptation Fruit. En udsøgt vaniljeis med ægte Bourbon vanilje. Den skønne vaniljeis er overtrukket med mælkechokolade. Og ud over vaniljeisen byder den på friske stykker af tranebær stykker, dejlig skovbærsauce og uimodståelige stykker af mørk Equador chokolade.

MAGNUM STRAWBERRY WHITE
Magnum Strawberry White er en super skøn jordbær vaniljeis, som alle jordbærelskere bare må smage. Indeni er den fyldt med skøn jordbærsauce. Den er dyppet i super sprød hvid chokolade, der får din mund til at smelte ...

CORNETTO FREESTYLE
Den super sprøde vaffelis er ikke bare en is, men en smagsoplevelse, du ikke vil glemme. Den er toppet med skøn karamelis, dyppet i chokoladesauce med en knasende hasselnød på toppen. Når du sætter tænderne i den super sprøde vaffel, vil du blive mødt af en cremet vaniljeis fyldt med smagfulde, karamelliserede pekan-nødder - ren nydelse!

SOLERO COCONUT
Denne skønne Solere is vil fylde din mund med en udsøgt smag af kokosnød, der får dig til at drømme om hvide sandstrande. En kokosagtigt "feel good" frugtis uden kunstige farve- og smagsstoffer. Glæd dig til de små stykker af kokosnød. En dejlig let bid til dig, der passer figuren - den indeholder kun 95 Kcal og 3 g fedt.

ICE COOL GUITAR
Du kender sikkert High School Musical filmene. I år lancerer Frisko ungernes nyeste accessory: High School musical isen! Den har en skøn smag af dejlig chokolade og ren vanilje, som børn og barnlige sjæle vil elske at sætte tænderne i. Og isen byder på meget mere en dens skønne smag - den er også sjov at se på. Ispinden har 3d effect med en cool musikbesked indgraveret. Rock n' roll!

CRAZY GUM
Den smilende is har en dejlig sød jordbærsmag, som du vil nyde. Og den byder på langt mere end den udsøgte smag. Is-pinden indeholder super sprudlende tyggegummistykker, som kan nydes efter isen. En lille lækkerbisken til en varm sommerdag!

B&J'S PEANUT BUTTER COOKIE DOUGH
Ben & Jerry gentager succesen fra sidste år med endnu et gæstevisit på Friskos is-kort: Den dejlige vaniljeis med peanut butter cookie dough får munden til at smelte med det samme. Hele herligheden er overtrukket med sprød chokolade og dyppet sprøde chokoladestykker. Go Ben & Jerry's!

NOGGER CLASSIC
Du har sikkert allerede smagt Nogger Choc (den tidligere Tophat). I år lancerer Frisko den klassiske Nogger- is, som du bare må smage. Nogga Classic er en super dejlig vaniljeis overtrukket med smagfuld nougat. Indeni i den lille lækkerbisken møder du den lækreste bløde nougat.

Du kan også finde flere oplysninger på www.frisko.dk og på www.benjerry.dk

Relevant information

http://www.frisko.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Frisko Is
Sdr. Ringvej 41-45
2605 Brøndby, Danmark

  26131879
  26131879

http://www.frisko.dk

Modtag nyheder fra Frisko Is på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire