10/10-11
-
Pressemeddelelse
Mænd vil have Magnum
Sådan lyder konklusionen på en omfangsrig undersøgelse af danskernes is-favoritter i 2011. Når det kommer til kåringen af årets bedste is, er mændene ikke i tvivl. Kærligheden går til klassikeren Magnum Mandel.
Magnum er kendetegnet ved at være en sensuel is, der umiddelbart appellerer til det kvindelige køn og som senest har ageret hovedperson i modeguruen Karl Lagerfeldts omtalte reklamefilm. Derfor er det overraskende at det er mændene, der primært sværger til de chokoladeovertrukne flødefristelser.
Både første-, anden- og tredjepladsen indtages af Magnum-is på mændenes hitliste.
Kvinderne er enige når det kommer til førstepladsen Magnum Mandel, der ligger øverst hos begge køn. Hermed er det igen i år en klassiker, der løber med sejren.
Kvinder er til Kung Fu
Spørger man kvinderne ligger Kung Fu på en andenplads over Danmarks lækreste is, en plads der er vigtig for en is med en noget vaklende fortid. I 1998 røg karateisen nemlig af kortet, men blev på befolkningens opfordring bragt tilbage. Og det viser sig at være med god grund, da lakrids synes at være en populær smag blandt de danske kvinder.
- Afsløringen af årets mest populære is, er altid spændende. Indtil videre viser danskerne en udpræget stabil kærlighed til Magnum, og så er det glædeligt at se hvordan kvinderne bringer Kung Fu'en tilbage i kampen, siger Jakob Knudsen, der er salgsdirektør hos Frisko.
Og vinderen er...
På den overordnede hitliste over landets mest populære is, indtager Frisko ni ud af de ti pladser. Her giver danskerne i år plads til Twister og Ben & Jerry's Chocolate Fudge Brownie, til fordel for blandt andre Kæmpe Eskimo'en, som sidste år var blandt favoritterne. Top tre på listen indtages af Magnum-isene, der hitter hos begge køn. Nærmere bestemt Magnum Double Caramel, Magnum Classic og vinderen Magnum Mandel.
Undersøgelsen, der er foretaget af Danmarks Web Panel; Synovate, afslører også det ikke nødvendigvis er solen, der afgør om der står is på menuen, samt at hver fjerde dansker spiser is ugentligt.
Relevant information
http://therevolt.dk/pressemeddelelser/frisko/