30/03-13
-
Pressemeddelelse
Frisko & 7-Eleven fejrer sommertid med gratis is til hele Danmark
Urene skal stilles frem til forår i Danmark og det skal fejres! Frisko og 7-Eleven deler derfor 63.415 gratis is-nyheder ud til de forårshungrende danskere - og antallet vokser dag for dag. Hvor mange is, der skal uddeles er nemlig helt op til danskerne, der frem til på søndag kan øge mængden af is via likes på Facebook.
Igen i år fejres Frisko Sommertid når vinter bliver til sommer - nærmere bestemt på søndag den 31. marts fra klokken 12.00 i samtlige af landets 195 7-Eleven butikker.
Sidste år blev flere tusinde gratis is revet væk, da Frisko og 7-Eleven for andet år i træk gik i samarbejde om at byde det danske forår velkommen. På søndag, når urene stilles en time frem mod varmere tider, er der igen ekstra god grund til at smile. Her gentages succesen nemlig. Som noget nyt bestemmes antallet af de gratis is-nyheder af danskerne.
Et like = en ekstra gratis is
Danmarks største is-uddeling er for alle danskere, der vil starte sommeren med et smil og en iskold nyhed fra Frisko. Brand Manager i Frisko, Ditte Nielsen, er begejstret over den stigende interesse for den årlige event og danskernes engagement i hvor mange is, der skal uddeles.
- Frisko Sommertid er en stor succes blandt danskerne, der år efter år møder talstærkt op ved landets 7-Eleven butikker for at fejre de lysere tider. Aktiviteten på Facebook er derfor en naturlig udvikling, der ganske enkelt lader danskerne få mere indflydelse på dagen: et like på Friskos Facebook betyder en ekstra is i puljen.
Og ifølge Ditte Nielsen er der noget at glæde sig til. Årets is-nyheder er nemlig et spændende miks af farverige comebacks og nytænkte klassikere, der kan bringe smilene frem på de danske læber . Der er frit valg mellem den populære Zapp, en sprød Cornetto Classico og en Magnum Pink med smag af champagne.
Ved 7-Eleven på Gammeltorv/Nytorv i København, Immervad i Aarhus og Vestergade i Odense skrues der ekstra op for forårsstemningen. Her iscenesættes arealet udenfor 7-Eleven butikken nemlig som et sommerunivers med rullegræs, strandstole og parasoller. Her kan den gratis is nydes i de helt rigtige rammer sammen med venner og familie på en, forhåbentlig solskinsrig, første forårsdag.
Hvor og hvornår?
Frisko Sommertid finder sted søndag d. 31. marts kl. 12.00 og fortsætter så længe, der er kampagne-is på lager i landets 195 7-Eleven butikker. Når du ikke at få del i de gratis is, er der halv pris på hele Friskos is-kort i alle 7-Eleven resten af dagen.
Læs mere om Frisko Sommertid og smid en gratis is i puljen:
http://www.facebook.com/FriskoIs
###
Om Frisko:
På Friskos iskort finder du et bredt udvalg af spændende varianter for enhver smag, blandt andet en lang række bæredygtige Rain Forest Alliance-certificerede fristelser fra Magnum og Daim.
Navnet Frisko går tilbage til 1930'erne, hvor virksomheden var en blandt flere end 150 is- producenter rundt om i Danmark. Opkøb, fusioner og konsekvent fokus på kvalitet og det rigtige sortiment har gjort Frisko til Danmarks største og mest populære is-producent. Frisko er en del af Unilever- koncernen.
Hent fotos af Frisko-isnyheder i højtopløseligt format:http://press.revolt.dk/frisko/
Mød Frisko på Facebook:
http://www.facebook.com/FriskoIs
Om 7-Eleven:
7-Eleven i Skandinavien drives af Reitan Convenience, som er en del af Reitangruppen AS - en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvare- og conveniencehandel. I Danmark har 7-Eleven været etableret siden 14. september 1993, hvor den første butik åbnede på Trianglen på Østerbro i København.
7-Eleven har i dag 195 butikker fordelt rundt om i landets storbyer, i provinsen, i storcentre, i Københavns lufthavn og på togstationer.
7-Eleven i Danmark servicerer over 200.000 kunder om dagen, og forventer at nå 75 mio. ekspeditioner i 2012.
Reitan Convenience Denmark har en erklæret målsætning om at udbrede 7-Eleven alle steder, hvor konceptet kan skabe værdi.
Mød 7-Eleven på Facebook
http://www.facebook.com/#!/7elevendk?fref=ts
Relevant information
http://www.facebook.com/FriskoIs