Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-14   -   Pressemeddelelse

Danskernes favorit-is er Magnum - for ottende år i træk

Danskernes isvaner i 2014 er i en ny undersøgelse blevet kortlagt, og danskerne ved, hvad de vil have; nemlig den klassiske Magnum Mandel fra Frisko. Til gengæld har en ny yndling nuppet tredjepladsen.

Lækker blød og cremet vaniljeis med et tykt lag chokoladeovertræk. Det er, hvad det kræver for at have danskerne i sin hule hånd.

En ny undersøgelse fra Ipsos ser dybt i kioskernes tomme frysere og krøllede ispapirer efter sommeren 2014, og her er for ottende år i træk ingen tvivl: Magnum-isen er og bliver favoritten hos danskerne.

Flere end hver ottende dansker har valgt Magnum Mandel som den absolutte favorit. Den ryger dermed direkte ind på en klar førsteplads, tæt forfulgt af Magnum Classic, der nupper andenpladsen. De to chokoladebomber har besat de to øverste pladser siden 2006.

Generelt dominerer Frisko markedet, og flere end 9 ud af 10 is-elskere har i undersøgelsen minimum én Frisko-is som deres foretrukne.

Gammel klassiker hitter

Pladsen på bronzepodiet bliver derimod indtaget af en ny favorit. Her finder vi nemlig Ben & Jerry's Cookie Dough, som dermed har forvist sidste års tredjeplads, retro-isen Kung Fu, til en iskold ottendeplads.

Den nye tredjeplads er især kvinderne ansvarlige for. Stod det udelukkende til kvinderne, ville Ben & Jerry's Cookie Dough nemlig stryge direkte ind på en andenplads over favoritterne. Skulle mændene derimod styre kioskens udvalg, ville Københavnerstangen lægge sig lige i halen på de to Magnumfavoritter.

"Man må sige, at Magnum-isene har cementeret sig godt og grundigt som favoritter i toppen, men tredjepladsen kan der altid være kamp om. Tidligere har retro-is som Københavnerstang og Kung Fu blandt andet nuppet bronzemedaljen, så det er sjovt at se, at der stadig kan komme nye kæledægger på banen," siger Henrik Nyboe, der er Head of Marketing i Frisko Danmark.

Årets højdespringer er til gengæld Champagnebrus, der er gået fra en 20. plads i 2013 til en 7. plads i 2014.

Danskernes top 10

Generelt er danskernes isglæde stadig i top. I sommeren 2013 spiste 40 procent ifølge Ipsos' undersøgelse is mindst én gang om ugen. Året før var tallet 17 procent.

8 ud af de top 10 foretrukne is er fra Frisko. Den samlede top 10 ser således ud:

1. Magnum Mandel, Frisko

2. Magnum Classic, Frisko

3. Ben & Jerry's Cookie Dough, Frisko

4. Daim Vaffel, Frisko

5. Ben & Jerry's Chocolate Fudge Brownie, Frisko

6. Københavnerstang, Frisko

7. Champagnebrus, Frisko

8. Kung Fu, Frisko

9. Maxibon, Premier Is

10. Mars Ice Cream Bar, Premier Is

Billeder


Pressekontakt

Emma Bruun
PR
  +45 28 77 33 08

Firma

Frisko Is
Sdr. Ringvej 41-45
2605 Brøndby, Danmark

  26131879
  26131879

http://www.frisko.dk

Modtag nyheder fra Frisko Is på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater