Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-13   -   Pressemeddelelse

Danskerne slår sommer-rekord i e-bogslæsning

Danskerne har læst dobbelt så mange e-bøger i år, sammenlignet med sidste år. Den nyligt lancerede danske e-bogstjeneste Mofibo går forrest med ubegrænset læsning til en fast månedlig pris - og det er populært blandt danskerne, der i ferien har benyttet sig af det brede udvalg af bøger præsenteret i brugervenligt læseformat.

Når flere tusinde danskere er taget på sommerferie i løbet af juli-måned, er det hverken antallet eller mængden af bøger, der har kostet overvægt på flyet eller givet anledning til pladsmangel i bagagerummet. Med den nye e-bogstjeneste Mofibo har danskerne nemlig mulighed for at tage alverdens bøger med på ferie - de fylder aldrig mere end den iPad, der ligger i tasken. Og det har vakt interessen hos danskerne, der har læst dobbelt så mange e-bøger i juli måned i år, sammenlignet med sidste år ifølge oplysninger fra en række af de forlag, hvis titler er at finde på Mofibo.

"Vi slår os på formatets fleksibilitet og fokuserer på brugervenlighed og helt ubegrænset adgang til bøgerne, da vi tror på at det er det, der skal give danskerne lyst til at læse mere og bedre - og noget tyder på at det lykkedes. Interessen for Mofibo har været enorm" udtaler Morten Strunge, der er stifter og ejer af Mofibo.

Også forlaget Lindhardt og Ringhof ser Mofibo som et vigtigt led i den digitale udvikling af bogmarkedet og følger tjenestens udbredelse med stor interesse.

"Mofibo er kommet på et godt tidspunkt: Danskerne er klar til e-bøgerne og glade for abonnementstjenester, der tilbyder et bredt indhold til en fast pris.. L&R har denne sommer set en fordobling af antallet af solgte e-bøger sammenlignet med sidste år - og størstedelen af væksten kan vi takke Mofibo for", siger Gertrud Smith, der er redaktionschef for L&R Digital

Mofibo tilbyder lige nu 30 dages gratis læsning, så der er mulighed for at prøve Mofibo, før du opretter en profil.

###

Om Mofibo
Mofibo er en dansk nyetableret virksomhed, der som den første på markedet udbyder ubegrænset e-bogs-læsning til danskerne for et fast månedligt beløb. Mofibo tilbyder alsidig læsning til alle aldre og kan anvendes på både smart phone og tablet. Desuden er Mofibo også tilgængelig i udlandet. Morten Strunge er stifter og idémand bag Mofibo og ønsker at udbrede bog-tjenesten til udlandet inden 2015.

Om Lindhardt og Ringhof
Forlagshuset Lindhardt og Ringhof er Danmarks næststørste forlag med tilhørende datterforlag - bl.a. Carlsen og Alinea. Forlaget udgiver omkring 600 bøger om året, hvoraf størstedelen også udkommer digitalt. Af forlagets forfatterskaber kan bl.a. nævnes Leif Davidsen, Jens Christian Grøndahl, Michael Katz Krefeld, Katrine Marie Guldager, Kim Fupz Aakeson og Hr. Skæg.


Relevant information

http://mofibo.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mofibo
Rathschaksvej 1, 3.sal
1862 Frederiksberg C, Danmark

  +45 24 24 09 47
  +45 24 24 09 47

http://www.mofibo.com

Modtag nyheder fra Mofibo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater