Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-13   -   Pressemeddelelse

Ny e-bogstjeneste møder opbakning fra en af landets største forfattere

Den folkekære forfatter, Leif Davidsen, der tidligere har været skeptisk overfor e-bøger, er nu frontfigur for Danmarks nye e-bogstjeneste, Mofibo i ny reklamefilm. Han vil øge læselysten blandt danskerne og deltager derfor i formidlingen af det nye læseformat.

På Mofibo honoreres forfatterne på ordentlig vis i henhold til antallet af deres bøger, der bliver læst. Dette er en af årsagerne til at forfatteren, der tidligere har sagt nej til e-bøger, klart siger ja til e-bøger på Mofibo, Danmarks nye e-bogstjeneste.

"I de sidste par år er e-bogsmarkedet gået fra at være et marked, som ikke tilgodeså forfatteren, til at være et område, hvor der er kommet ordnede kontrakter. Det gælder både den almindelige royalty for salg af e-bøger og også royalty fra en streamingtjeneste som Mofibo. Jeg var tidligere imod, at mine bøger skulle sælges som e-bøger, fordi der ikke var en ordentlig økonomi i det for forfatterne," siger Leif Davidsen.

Men det er der nu. Forholdene på Mofibo er nemlig ordnede og tilmed attraktive for forfatterne, der har mulighed for at øge bogsalget gennem e-bogstjenesten. Leif Davidsen er hovedperson i ny reklamefilm for Danmarks nye e-bogstjeneste, der udbyder over 8000 bøger til danskerne for et fast månedligt beløb. Her iblandt 16 titler, skrevet af ham selv.

"Her er tale om en e-bogstjeneste, der både kommer forfattere, forlag og forbrugerne til gode og det vil jeg gerne støtte ," siger Leif Davidsen.

Og ifølge Gertrud Smith, der er redaktionschef for Lindhardt og Ringhof Digital, er danskerne klar til e-bøgerne:

"Mofibo er kommet på et godt tidspunkt: Danskerne er klar til e-bøgerne og glade for abonnementstjenester, der tilbyder et bredt indhold til en fast pris. L&R har denne sommer set en fordobling af antallet af solgte e-bøger sammenlignet med sidste år - og en stor del af væksten kan vi takke Mofibo for", siger Gertrud Smith, der er redaktionschef for L&R Digital

Leif Davidsen er hovedperson i ny reklamefilm for Mofibo, der lanceres i dag på TV2. Han honoreres ikke for sin medvirken.

Lige nu tilbyder Mofibo 30 dages gratis prøvetid til alle interesserede.


Se Leif Davidsen i ny reklame for Mofibo: https://vimeo.com/74649337

-----

Facts om Mofibo:

- Mere end 8000 tilgængelige titler

- Ubegrænset læsning: 99 kroner om måneden - den første måned er gratis

- Opdateres dagligt med nye titler, samt af brugerne efterspurgte bøger

- Læs uden internet - Mofibo fungerer også offline

Et udpluk af tilgængelige nyheder og bestsellers: Leif Davidsen: Patriarkens hændelige død, Elsebeth Egeholm: De døde sjæles nat, EL James: 50 shades of grey, Steffen Jacobsen: Trofæ, Ulrik Wilbek: Gå forrest, Line Holm: Kuppet, Hanne-Vibeke Holst: Kongemordet, Johannes Sløk: Kierkegaards Univers , Per Nielsen: 4 - Brøndby i min tid, Axel Holm: Hvidsten Gruppen, Jo Nesbø: Politi, Jesper Stein: Bye Bye Blackbird, Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, Sylvia Day: Bundet til dig

Forlag, der samarbejder med Mofibo: Lindhardt & Ringhof, Gyldendal, Art People, Politikens forlag

----

Bag om Mofibo
Mofibo er en dansk nyetableret virksomhed, der som den første på markedet udbyder ubegrænset e-bogs-læsning til danskerne for et fast månedligt beløb. Mofibo tilbyder alsidig læsning til alle aldre og kan anvendes på både smart phone og tablet. Desuden er Mofibo også tilgængelig i udlandet.

Missionen med Mofibo er at give danskerne mulighed for at læse flere og bedre bøger - billigere. Visionen er at udbrede bog-tjenesten til udlandet inden 2015.

Bag Mofibo står Morten Strunge, iværksætter, stifter og idémand, IT specialist Peter Lüth og direktør i kommunikationsbureauet Revolt, Morten Meisner, der tilsammen udgør et team af nytænkende kræfter indenfor innovation, IT og markedsføring.

Relevant information

http://www.mofibo.com


Billeder


Pressekontakt

Samuel Christian
PR ansvarlig
  +45 53 44 21 84

Firma

Mofibo
Rathschaksvej 1, 3.sal
1862 Frederiksberg C, Danmark

  +45 24 24 09 47
  +45 24 24 09 47

http://www.mofibo.com

Modtag nyheder fra Mofibo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater