Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/06-14   -   Pressemeddelelse

Romancedronnings univers indtager e-bogstjeneste

Hun er en af verdens mest produktive forfattere og er kendt for et univers af pastelfarvet kærlighed, konflikt og moral. Romanceforfatteren Barbara Cartland er læst og elsket af hele verden. Nu kan e-bogstjenesten Mofibo tilbyde eksklusive forpremierer på Cartlands klassikere hver måned resten af året.

Den uskyldige kvinde, den noble aristokrat og den lange rejse, før de endelig får hinanden. Den engelske forfatter Barbara Cartlands rosenrøde univers er ikke til at tage fejl af, og moralen er altid den samme: Kærligheden overvinder alt.

Pladderromantik og tankstationslitteratur lyder det fra onde tunger, men selv den største skeptiker har brug for et lille ukompliceret kærlighedsfix. Tallene taler for sig selv: Op mod en milliard bøger har Barbara Cartland solgt, mens forfatterskabet tæller mere 700 titler oversat til 36 forskellige sprog.

Nu gør e-bogtjenesten Mofibo det lettere end nogensinde at få en månedlig indsprøjtning af lykkelige slutninger. Mofibo har nemlig indgået en eksklusiv aftale om løbende forpremierer med forlaget Lindhardt og Ringhof, som udgiver Barbara Cartlands bøger som e-bøger på dansk. Det betyder, at Mofibo som de eneste kan præsentere Cartlands klassikere en måned før, de kan købes hos andre forhandlere.

"Cartland er en af det tyvende århundredes største kommercielle successer, så vi er stolte af at kunne præsentere hendes klassikere først for Mofibos læsere," fortæller Karen Westman Hertz, der er indholdsdirektør hos Mofibo.

Cartland døde som 98-årig i 2000, men efterlader et enormt forfatterskab, og hver måned resten af året vil Mofibo præsentere nye titler som e-bøger.

"Vi håber, at e-bogsudgaverne af Cartland vil give nye og gamle læsere lyst til at tage kærlighedshistorierne med sig i lommen - det er jo netop "pocket books", som også i trykt form har været beregnet til et lille pusterum i hverdagen," siger Gertrud Smith, redaktionschef hos L

Billeder


Pressekontakt

Victoria Moltzen
Pressekontakt
  71722626
  71722626

Firma

Mofibo
Rathschaksvej 1, 3.sal
1862 Frederiksberg C, Danmark

  +45 24 24 09 47
  +45 24 24 09 47

http://www.mofibo.com

Modtag nyheder fra Mofibo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire