29/10-08
-
Pressemeddelelse
Unilever Danmark får medhold
Becel pro.activ forbliver på det danske marked
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har den 27. oktober afgjort, at Unilever Danmarks produktserie Becel pro.activ fortsat kan markedsføres i Danmark. Dermed får Unilever Danmark medhold i sin klage over et påbud fra Fødevareregion Øst om tilbagetrækning af produkterne.
Unilever glæder sig over afgørelsen, som stadfæster, at Becel pro.activ fortsat er fuldt lovlige og sikre produkter til forbrugerne på det danske marked.
Unilever ønsker til enhver tid at overholde gældende lovgivning og kommunikere klart og sobert til forbrugerne i de lande, hvor virksomheden producerer, sælger og markedsfører sine produkter
Becel pro.activ produkterne er beriget med plantesteroler og dermed underlagt et komplekst regelsæt vedr. mærkning og markedsføring. Et regelsæt, der både omfatter den europæiske Novel Foods forordning og dansk lovgivning.
Produkterne er testet og afprøvet i flere end 40 videnskabelige studier - og gransket og sikkerhedsgodkendt under Novel Foods forordningen og gældende EU-lovgivning.
Unilever Danmark vil nu indlede en positiv dialog med Fødevareregion Øst om den fremtidige mærkning og markedsføring af Becel pro.activ produkterne i Danmark
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om Unilever Danmark og Becel pro.activ, er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Jens Voldmester på telefon 43 28 41 00.
Evt. spørgsmål af juridisk karakter henvises til advokat Frank Bøggild, Kromann Reumert på telefon 38 77 45 95.
Relevant information
http://www.unilever.dk/
Firma
Unilever Danmark A/S
Ørestads Boulevard 73
2300 København S,
Danmark
+45 24 24 09 47
+45 24 24 09 47
http://www.frisko.dk/