01/08-13
-
Pressemeddelelse
Chokoladesmykker på catwalken under modeugen
Smyk dig med chokolade: I år kan danskerne opleve unikke chokoladekreationer på modeugen i København i næste uge. Is-producenten Magnum har i samarbejde med et udpluk af de største danske designere skabt en opsigtsvækkende kollektion af smykker - lavet i ægte chokolade, lige til at tage på og til at spise!
Chokolade og champagne hører modeugen til. Men for første gang i den danske modeuges historie har chokoladen fundet vej helt op på catwalken. Magnum har i samarbejde med toppen af danske smykkedesignere, kreeret en kollektion i ægte bæredygtig chokolade. Smykkerne vil blive båret af modeller ved årets modeuge og kan på lige så bæredygtig vis nydes efterfølgende. Magnum-initiativet er en hyldest til de danske smykkedesignere, der for første gang nogensinde afholder et show under modeugen i København.
Hver enkel af de designere, der er repræsenteret på modeugens første smykke-show nogensinde, har udvalgt et særligt smykke, der skal repliceres i chokolade. I Magnum-kollektionen findes både ringe, en halskæde, armbånd og øreringe - alt sammen skabt i ren chokolade. Det giver en kollektion på seks unikke chokolade-smykker, der vil blive præsenteret på Nimb i Tivoli samt i 'The Jewellery Room på Dansk Design Center under modeugen i København d. 8. og 9. august.
Forførende og smagfuld mode
Marianne Dulong designer smykker til Kronprinsessen, Von Lotzbeck Jewellery har stor succes i over 50 lande og Sif Jakobs er et nyere opstartet smykkefirma med store ambitioner. Store og upcoming, nystartede og etablerede. Forskellig stil til forskellige kvinder. Men alle har de det tilfælles, at de er danske og for første gang repræsenteres ved deres eget show under modeugen i København. Og så har de skrevet Danmarkshistorie ved, sammen med Magnum, at skabe en smykkekollektion af chokolade.
Sidste år indgik Magnum et samarbejder med Dressmaker Jesper Høvring omkring en kjole, produceret i ægte, bæredygtig chokolade. I år er der fokus på smykkerne og mere velsmagende design på Danmarks første smykkeshow under modeugen i København.
Facts om Magnum Chocolate Jewellery:
· Magnum chokoladesmykkerne er designet af: Marianne Dulong, Facon Facon, Josephine Bergsøe, Von Lotzbeck, Sloan Sable og Sif Jakobs Jewellery.
· Magnum chokoladesmykkerne er kreeret af to danske chokolademagere og kollektionen på 6 smykker indebærer omkring 100 timers arbejde.
· Smykkerne er lavet udelukkende af chokolade, håndlavet fra bunden og pyntet med detaljer, støbt i specialdesignede forme til formålet.
· Smykkerne er pyntet med spiselige mineraler og sukkerkugler, og sprayet med rene mineraler i guld og sølv, som gør smykkerne 100% spiselige.
· Samarbejdet mellem Magnum og de danske smykkedesignere har løbet over en periode på flere måneder, der blandt andet har indebåret møde med designerne, udvælgelse af smykker og tilpasning til modellerne.
· Smykkerne smelter ved en temperatur på over 19 grader, og inden showet er de derfor kølet ned i specielle bokse og må først tages op lige inden brug.
· For at kunne bære smykkerne skal modellen være afkølet. Under fotoshoots sidder modellerne med køleelementer i hænderne, på halsen og håndled for at holde en lav temperatur.
----
Om Magnum:
Magnum Classic kom på markedet tilbage i 1987 og siden er Magnum-isen kommet i en lang række smagsvarianter. I år er der kommet hele to nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Black og Magnum Pink.
Det er ikke første gang Magnum er repræsenteret i modesammenhæng. Sidste år lavede Magnum en chokoladekjole i samarbejde med Jesper Høvring, og i år er turen kommet til smykkerne. Magnum har også sammen med Rachel Bilson spillet hovedrollen i en reklamefilm, instrueret af Karl Lagerfeld.
Alle Magnum nyheder og de øvrige Magnum is på kortet, er Rain Forest Alliance-certificerede.
Læs mere om Magnum: http://frisko.dk/ eller på Facebook: Frisko
Om Rainforest Alliance:
Rainforest Alliance er et miljømærke, der viser, at der er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn under produktionen. Rainforest Alliance arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove og for at sikre biologiske systemer og bæredygtig udvikling. Rainforest Alliance arbejder også for at fremme forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund.
Læs mere om Rainforest Alliance: http://www.rainforest-alliance.org/
Relevant information
http://www.facebook.dk/friskois
Firma
Unilever Danmark A/S
Ørestads Boulevard 73
2300 København S,
Danmark
+45 24 24 09 47
+45 24 24 09 47
http://www.frisko.dk/