08/08-13
-
Pressemeddelelse
Magnum chokoladesmykker åbner dagens smykkeshow
Da knap 200 danske mode-eksperter, bloggere og andre fashion-entusiaster ankom til Nimb ved dagens smykkeshow, havde de forventet et storslået smykkeshow med Danmarks største smykkebrands. Og det fik de. Hvad de også kunne nyde synet - og smagen - af, var Danmarks første smykkekollektion, produceret af Magnum og lavet af ægte og bæredygtig chokolade. Smykkerne er lavet i samarbejde med danske smykkedesignere og blev båret af modeller ved dagens show, til stor begejstring blandt de overraskede gæster.
Facts:
· Magnum chokoladesmykkerne er designet af: Marianne Dulong, Facon Facon, Josephine Bergsøe, Von Lotzbeck, Sloan Sable og Sif Jakobs Jewellery.
· Magnum chokoladesmykkerne er kreeret af to danske chokolademagere og kollektionen på 6 smykker indebærer omkring 100 timers arbejde.
· Smykkerne er lavet udelukkende af chokolade, håndlavet fra bunden og pyntet med detaljer, støbt i specialdesignede forme til formålet.
· Smykkerne er pyntet med spiselige mineraler og sukkerkugler, og sprayet med rene mineraler i guld og sølv, som gør smykkerne 100% spiselige.
· Samarbejdet mellem Magnum og de danske smykkedesignere har løbet over en periode på flere måneder, der blandt andet har indebåret møde med designerne, udvælgelse af smykker og tilpasning til modellerne.
· Smykkerne smelter ved en temperatur på over 19 grader, og inden showet er de derfor kølet ned i specielle bokse og må først tages op lige inden brug.
---
Om Magnum:
Magnum Classic kom på markedet tilbage i 1987 og siden er Magnum-isen kommet i en lang række smagsvarianter. I år er der kommet hele to nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Black og Magnum Pink.
Det er ikke første gang Magnum er repræsenteret i modesammenhæng. Sidste år lavede Magnum en chokoladekjole i samarbejde med Jesper Høvring, og i år er turen kommet til smykkerne. Magnum har også sammen med Rachel Bilson spillet hovedrollen i en reklamefilm, instrueret af Karl Lagerfeld.
Alle Magnum nyheder og de øvrige Magnum is på kortet, er Rain Forest Alliance-certificerede.
Relevant information
http://www.facebook.com/friskois
Firma
Unilever Danmark A/S
Ørestads Boulevard 73
2300 København S,
Danmark
+45 24 24 09 47
+45 24 24 09 47
http://www.frisko.dk/