Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-09   -   Pressemeddelelse

Fairtrade-etiket på juletræer skal få danskere til at forbedre vilkår

En ny etiket vil til jul pryde mange juletræer. Aktører i juletræsbranchen lancerer en fairtrade-etiket.

Juletræsbranchen er i fuld gang med at forberede julens træer - og i år kommer mange til at bære en ny etiket, der viser, at man med købet støtter fairtrade-initiativer i Georgien til fordel for bønderne. Da næsten alle frø til danske juletræer er Georgiske, er der altså tale om at give ordentlige vilkår til de geogiske frøplukkere, der år efter år sikrer Danmark titlen som verdens største producent af juletræer.

"Med den nye etiket kan forbrugerne få et flot træ, en god samvittighed og samtidig virkelig hjælpe fattige børn og voksne i skovdistrikterne i Georgien, der har været ramt af dårlig høst og krigen med Rusland", udtaler Marianne Bols fra Bols Forstplanteskole, der har taget initiativet til den nye etiket.

Etiketten forøger prisen for et træ med seks kroner, hvoraf de fem går direkte til aktiviteter i Georgien. Med millioner af solgte juletræer i Danmark hvert år, giver dette penge til at forbedre levevilkårene med sundhedsforsikringer til børnene, sikkerhedsudstyr til forældrene og renovering af skolerne.

Bag initiativet står Bols Forstplanteskole, der oplever en stor interesse fra resten af juletræsbranchen omkring etiketten. De vil alle gerne forbedre vilkårene for de mange georgiere, der er afgørende for, at vi hvert år kan nyde den traditionelle dans om et ægte træ.

Fakta:
- De træer, der bærer det nye mærke til jul, er ikke dyrket som fairtrade, men ligesom med indførelsen af fairtrade-kaffe og andre fairtrade-produkter, har man valgt at lade mærket sidde på produkter, der økonomisk støtter fairtrade-initiativer, indtil man kan have fairtrade-dyrkede træer klar.

- Det tager cirka 7 år at dyrke et juletræ.

- 95 % af de danske juletræer dyrkes på frø fra Georgien. Danmark producerer hvert år mere end 20 mil. juletræer, som sælges i hele verden.

Kontakter:
Marianne Bols, ejer og leder af Bols Forstplanteskole, 75 76 00 43 eller mb@bolsforst.dk.

Billeder kan fås ved henvendelse til Mathias Grüttner, Rhetorica, 42 45 4000. Videomateriale fra Georgien kan fås ved henvendelse til Marianne Bols.

Relevant information

http://www.rhetorica.dk


Pressekontakt


Firma

Rhetorica ApS
Kigkurren 8F
2300 Kbh. S, Danmark

  42454000
  42454000

http://www.rhetorica.dk

Modtag nyheder fra Rhetorica ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater