Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-11   -   Pressemeddelelse

Dårlig mødeledelse koster virksomheder milliarder af kroner og de nye ideer!

Hvert år koster ineffektive og resultatløse møder de danske virksomheder millioner af kroner og nogle af de bedste ideer!

Alle kender det. Offentligt ansatte, privat ansatte og selvstændige. Luften i rummet er ved at være tømt for ilt, kaffen er efterhånden kold og danskvanden er blevet varm. Afstanden mellem mødedeltagere, der engagerer sig, bliver længere, og de spørgende blikke udveksles oftere. Diskussionen er løs, præges af nogle få, der taler, og fortsætter ud over den afsatte tid uden nævneværdigt udbytte.

Frustrationen over at sidde til sådan et møde, kender de fleste af os kun alt for godt. Heldigvis kan den slags møder undgås.

Det begynder med god forberedelse og planlægning. Et møde mellem mennesker er kommunikation, og for at den skal være god, skal den have de rigtige forudsætninger. Et ustruktureret mødeoplæg virker demotiverende på de fremmødte, og gør det vanskeligt for dem at se, hvad de skal bidrage med. Hvorimod en inkluderende mødeleder formår at få det bedste og mest relevante frem i alle deltagere.

Der er flere gængse fejl, som mødeledere bør undgå, fortæller Mathias Grüttner, retoriker og direktør i Rhetorica.

"Af de helt enkle kan nævnes, at det er vigtigt at have en god og realistisk dagsorden, og ikke mindst at alle deltagerne har den inden mødets start. På den måde har alle en reel mulighed for at forberede sig. Helt grundlæggende bør man altid begynde mødet til tiden, også selv om ikke alle er mødt op. Det signalerer, at mødet er seriøst ment."

Mathias Grüttner uddyber:

"En god mødeleder sørger for, at der hele tiden bliver holdt en god tone i diskussionen og styrer begivenhederne, så det ikke ender i en usaglig eller personlig diskussion. Den gode mødeleder holder hovedet koldt og har hele tiden retten til at deltage i diskussionen, men samtidig pligten til at "svæve over" mødet og se det hele fra helikopteren".

Der er meget at vinde for den virksomhed, der tager mødeledelse op, og gør noget ved det ved at træne deres mødeledere.

"Et godt møde handler først og fremmest om at være forberedt og at finde den rigtige form til mødet alt efter indhold og målet med det. Og når form og formål er på plads, så handler det om, at mødelederen kan styre processen i den rigtige retning, så de rigtige ideer og processer kan føres igennem på effektiv vis", opsummerer Mathias Grüttner, Rhetorica.

Det danske erhvervsliv kan vinde meget ved at effektivisere deres møder. Ikke blot ved at skære spildtid væk, men også ved at få de bedste ideer og tanker frem i medarbejderne. Altså den viden, der skal forme virksomheden.


Relevant information

http://www.rhetorica.dk


Pressekontakt


Firma

Rhetorica ApS
Kigkurren 8F
2300 Kbh. S, Danmark

  42454000
  42454000

http://www.rhetorica.dk

Modtag nyheder fra Rhetorica ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater