02/07-12 - Pressemeddelelse

Ord kan stjæle, så pas på omvendt lommetyveri!

Betalingsring eller trængselsring? Muhammedkrisen eller Jyllandspostkrisen? Ord har skjulte betydninger, og disse betydninger har ofte indflydelse på vores argumentation og verdensopfattelse! Læs om, hvordan du skal passe på de omvendte lommetyve, der propper betydninger og præmisser ned i dine lommer.

Når vi diskuterer, foregår en stor del af vores argumentation i det skjulte. Det er den slags argumentation, der ligger i enkelte ord, vendinger og begreber. Den skjulte argumentation foregår ofte ubevidst, og netop derfor kan det være en rigtig god ide at være opmærksom på de ord, vi bruger og bliver mødt med. De definerer og påvirker nemlig den verdensopfattelse, vi har, og ordene kan i sidste ende stille vores egen argumentation dårligere.

Klar tale er klar tanke
Klar tale er udtryk for klar tanke, lyder et antikt, retorisk princip. Vores ord påvirker ligeledes vores tanker, og de ord, vi vælger at benævne fænomener og objekter med, påvirker de tanker og følelser, vi forbinder med tingene. Sprog og tanke hænger sammen og kan ikke skilles ad. George Lakoff, som er professor i lingvistik på University of California, supplerer det antikke princip om klar tanke og tale med ordene: "Når man mangler ord, mangler man ideer". I fiktionen har George Orwell præsenteret samme ide i bogen 1984, hvor magthaverne er i gang med at indføre "Newspeak". Et sprog, der berøver folket ord for frihed, lighed og demokrati, og dermed også deres bevidsthed om begrebernes eksistens. Folket bliver holdt nede ved at blive frarøvet deres mulighed for at tænke. På samme måde kan vi gennem vores ordvalg og definitioner være med til at påvirke, hvordan andre mennesker opfatter det, vi siger.

Det er vigtigt at tænke over, hvilke ord vi benævner med hvad. På et moralsk plan er det selvfølgelig mere sympatisk ikke at indpode andre med ideer, de ikke er klar over, de tilslutter sig. Vores argumentation bliver dog mere effektiv, når vi ikke går ind på modstanderens præmisser om definitioner af ord og værdisæt, som vi ikke er enige i. Når vi kort sagt er opmærksomme på den implicitte argumentation. Hedder det fx udlændingeservice eller udlændingestyrelsen, fyringsrunde eller effektivisering, betalingsring, trængselsring eller miljøzone?

Framing og omvendt lommetyveri
George Lakoffs mest kendte teoretiske arbejde handler om framing, som betyder den ramme eller vinkling, et bestemt ord har. Der findes ingen neutrale ord, for alle ord giver bestemte associationer hos den, der hører dem. Det kan blive problematisk, når disse associationer er ladede i enten positiv eller negativ retning. De ord og den framing, en debattør vælger at bruge bevidst eller ubevidst, fortæller os om vedkommendes moralske ståsted og verdenssyn.

"Skattelettelse" er et godt eksempel på et værdiladet ord, der i dag opfattes som en objektiv betegnelse for det koncept, at borgerne skal betale mindre i skat. Vi har ikke et andet ord for det politiske fænomen, men ordet har en potent, implicit argumentation. Ordet "lettelse" associerer til positive ting. En lettelse af en fysisk eller mental byrde er noget, vi stræber efter og godt kan lide. Ordets framing har altså den implicitte argumentation, at skat er en tung byrde, som vi gerne vil lettes for, og skat er i ordets optik en dårlig ting. Måske var det derfor, vi under valgkampen i Norge i 2009 konsekvent hørte den nuværende statsminister, Jens Stoltenberg, omtale det som "skattebeskæringer" (han var naturligvis imod).

Hvis vi ikke stopper op og diskuterer definitioner af ord og begreber, bliver det hurtigt en automatisk fælles "sandhed", og så er det svært at skulle overbevise nogen om det modsatte. Hvis vi ikke tænker over den implicitte argumentation, bliver vi påduttet en moralsk overbevisning, som vi hverken har bedt om eller opdager. Professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock, kalder fænomenet for "omvendt lommetyveri". I stedet for, at nogen tager noget fra os, uden at vi opdager det, får vi lusket ting ned i lommerne, uden at vi er opmærksomme på det.

Muhammedkrisen eller Jyllandspostkrisen?
Hvis vi ikke omdefinerer de ord, der er moralsk ladede, argumenterer vi på modpartens præmisser og modpartens værdigrundlag. Det kan være et værdigrundlag og et verdenssyn, som vi ville være dybt uenige i, hvis argumentationen blev sagt højt. Eksempler som "cafépenge", "kvalitetsreform" og "rundkredspædagogik" er måske lettere at gennemskue, fordi de er konstrueret bevidst af den, der bruger de ord. Problemet opstår, når de vinklede ord bliver de eneste, vi har til rådighed, og det bliver især tydeligt, når der er store moralske, etiske og politiske spørgsmål forbundet med framingen. Da Jyllands-Posten i 2005 trykte satiriske tegninger af profeten Muhammed, og den arabiske verden blev vred på Danmark, kaldte vi det "Muhammedkrisen". Derved argumenterer vi implicit for, at det er Muhammed, der har ansvaret for krisen, og ikke tegningerne eller Jyllands-Postens ansvarshavende redaktør. Havde vi kaldt det "Jyllandspostkrisen", ville vi automatisk tænke anderledes om emnet. Diskussionen ville sandsynligvis have taget en anden drejning.

Stop op og stop lommetyvene
Taler vi om, at vi ikke vil have skattelettelser, argumenterer vi faktisk i det skjulte for modpartens synspunkt. Det er farligt, fordi vi ikke opdager det. Det gavner at tænke over, hvilken framing de enkelte ord har. Hvis vi opdager den skjulte argumentation, kan vi stoppe op og påpege problemet, for derved nemmere at vinde tilslutning til vores egen sag. Vi kan gøre noget ved det ved simpelthen at sige, at vi ikke er enige i den definition, der ligger i det ord, der bliver brugt af modparten. Så bliver klar tale også til klar tanke og derved effektiv argumentation. På den måde stopper vi de omvendte lommetyve.

Vil du blive bedre til at lure andres argumentation, så tag på vores kursus i argumentationsteknik: www.rhetorica.dk/aabne-retorikkurser/argumentationsteknik