14/03-11
-
Pressemeddelelse
Justitsminister Lars Barfoed besøger Østjyllands Politi
Justitsminister Lars Barfoed kommer på besøg hos Østjyllands Politi torsdag den 17. marts 2011, hvor han modtages af bl.a. politidirektør Jørgen Ilum.
Østjyllands Politi vil i den forbindelse benytte lejligheden til at orientere justitsministeren om politikredsens virksomhed, herunder om politiets særlige indsats mod rocker- bandekriminalitet og indbrudskriminalitet samt Østjyllands Politis særligt uddannede "eventpoliti", der er anvendt med succes i forbindelse med afviklingen af større demonstrationer, fodboldkampe m.v.
I forlængelse af besøget vil der blive afholdt et kort møde med pressen kl. 10.15, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til justitsministeren. Mødet afholdes på politigården i Aarhus, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.
Relevant information
http://www.politi.dk/oestjylland/da/serviceme
Firma
Østjyllands Politi
Ridderstræde 1
8000 Århus C.,
Danmark
45 15 20 31
45 15 20 31
http://www.politi.dk