15/09-11
-
Pressemeddelelse
Midt- og Vestjyllands Politi reducerer medarbejderstaben
Efter politiets budgetunderskud i 2008 har der været iværksat en effektiviseringsproces, som samlet
set betyder, at politiet både centralt og decentralt reduceres med et større antal medarbejdere.
For Midt - og Vestjyllands Politi betyder det, at vi i 2011 mister arbejdsopgaver svarende til 15
medarbejdere og i 2012 yderligere opgaver svarende til omkring 25 medarbejdere - i alt 40. Hertil
kommer yderligere en række effektiviseringer, som får virkning fra 2013.
Det er ikke muligt at få nedbragt antallet af medarbejdere, i samme takt som opgaverne ophører, og
derfor har vi desværre ikke haft andre muligheder end at varsle afskedigelser af 22 administrative
medarbejdere.
Effektiviseringerne vedrører en lang række områder, men hovedområderne er
tjenestetidsplanlægning, HR, indkøb, alarmcentraler samt en omlægning af politiuddannelsen.
Midt- og Vestjyllands Politi er stadig en stor arbejdsplads med mere end 800 medarbejdere og vi vil
fortsat gøre vort yderste for at borgerne får en god betjening.
Yderligere oplysninger vil kunne indhentes hos politidirektør Jens Kaasgaard på mobil 72 58 29 00
Relevant information
http://www.politi.dk/Midtvestjylland/
Firma
Midt- og Vestjyllands Politi
Nørreport 1
7500 Holstebro,
Danmark
7242 3514
7242 3514
http://www.politi.dk