30/12-10
-
Pressemeddelelse
Pressemeddelelse vedrørende samarbejdsplan for 2011
Midt- og Vestsjællands Politi har efter drøftelse i kredsrådet udarbejdet den årlige plan for samarbejdet mellem politiet, kommunerne og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Planen kan læses på www.politi.dk.
Planen beskriver de væsentligste lokale fora for samarbejdet mellem politi, kommuner og andre samarbejdspartnere, ligesom de i alt seks fokusområder, som politiet sammen med kommunerne har identificeret, og som i særlig grad vil blive gjort til genstand for samarbejde i kreds- og lokalrådsregi i 2010, er beskrevet.
Der er i relation til fokusområderne dels tale om en fortsættelse af initiativer fra 2010 vedrørende en mere generel kriminalpræventiv indsats rettet mod børn og unge samt indsatser rettet mod indbrud i beboelse, kriminelle bander og en række tiltag på færdselsområdet, dels to nye initiativer vedrørende etablering af et såkaldt "Ungesamråd" i Midt- og Vestsjællands politikreds samt en indsats for et tryggere natteliv for de unge. Der lægges således med samarbejdsplanen for 2011 på samme måde som i 2010 op til forløb, hvor samarbejdet omkring fokusområderne strækker sig over en længere periode end det ene år, som en samarbejdplan ifølge lovgivningen dækker.
Indsatsen på fokusområderne er særligt koncentreret omkring det forbyggende arbejde, og aktiviteterne er forankret i lokalrådene. Der er som bekendt et lokalråd for hver kommune, hvilket giver mulighed for, at arbejdet med fokusområderne kan tilrettelægges præcis på den måde, som de lokale forhold tilsiger.
Arbejdet i lokalrådene, der blev etableret i 2007 som en del af politikredsreformen, er en hjørnesten i det lokale kriminalitetsforbyggende arbejde, og det er med samarbejdsplanen for 2011 målsætningen fortsat at styrke det lokalt funderede kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem især politi og kommuner.
Relevant information
http://www.politi.dk
Firma
Midt- og Vestsjællands Politi
Skovbogade 3
4000 Roskilde,
Danmark
46 35 14 48
46 35 14 48
http://www.politi.dk