Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny Hovedstation

Så lykkedes det! Sydøstjyllands Politis afdelinger i Horsens samles i HUC bygningen.

Efter det berømte lange seje træk, kan politidirektør Lone Sehested nu med tilfredshed oplyse, at de 4 "gule etager" i HUC bygningen på Holmboes Allé i Horsens vil blive fyldt med politi.

Det betyder, at Lokalstation Horsens, der i dag har til huse i utidssvarende bygninger i Rådhusgade, flytter til HUC bygningen på Holmboes Allé. Her er Sydøstjyllands Politis hovedsæde og en lang række centrale funktioner allerede placeret. Det er planen, at flytningen gennemføres omkring årsskiftet.

Det er et tæt samarbejde mellem Slots - og Ejendomsstyrelsen, Rigspolitiet, Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi, der nu har båret frugt.

"Jeg vil meget gerne takke alle de involverede for dedikeret at have kæmpet for at projektet skulle blive til noget. Det har været vanskeligt af mange grunde, men alle har vedholdende og smidigt bidraget under vejs. Og nu er vi i mål. Det er meget tilfredsstillende" udtaler Politidirektør Lone Sehested.

Også borgmester i Horsens Kommune, Jan Trøjborg (S), glæder sig over, at det nu lykkes at samle politiets aktiviteter på én adresse.

- Det har længe været et stort ønske at få skabt optimale forhold for Sydøstjyllands Politi her i Horsens, og det går nu i opfyldelse. Det kan vi kun hilse med stor glæde og tilfredshed, siger Jan Trøjborg.

Det er planen, at Sydøstjyllands Politi lejer sig ind i HUC bygningen på Holmboes Allé på en langtidskontrakt. Bygningen huser, ud over Sydøstjyllands Politi, i dag også nogle kommunale aktiviteter som fx Rossing Ræderske, Pædagogisk, psykologisk Rådgivning og HF uddannelsen. Projektets gennemførelse medfører, at de kommunale aktiviteter flytter til andre lokaler.

Den nye lokalstation bliver indrettet med publikumsbetjening i stueplan med gode adgangsforhold og de ca. 100 medarbejdere får gode og tidsvarende kontorlokaler.

"Den samlede nye hovedstation bliver indrettet i de eksisterende rammer med de nødvendige tilpasninger, som et moderne politi kan ønske sig" fortæller Lone Sehested.

Der er tale om et tigerspring for medarbejderne. Den gamle politistation i Rådhusgade er bygget i 1889 og 1919 og ret dårligt vedligeholdt. Indretningen lader også rigtigt meget tilbage at ønske for en moderne og fleksibel offentlig virksomhed.

Når flytningen er gennemført, vil Sydøstjyllands Politi råde over ca. 8.000 kvadratmeter på Holmboes Allé og samlet vil ca. 400 medarbejdere arbejde der.

Det er endnu ikke oplyst, hvad det store tårn på HUC bygningen skal anvendes til. Det er også endnu ufklaret om bygningen fortsat vil bære navnet HUC, der jo står for Horsens UddannelsesCenter.

Sydøstjyllands Politi arbejder samtidigt med også at sikre tidssvarende bygninger til lokalstationerne i Skanderborg og Kolding.

Henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse til undertegnede f.s.v. angår Sydøstjyllands Politis forhold og til kommunikationschef Lars Bjørn Petersen, Horsens Kommune, telefon 76294215/40626883, f.s.v. angår Horsens Kommunes forhold.

Relevant information

http://www.politi.dk/Sydoestjylland/da/servic


Pressekontakt


Firma

Sydøstjyllands Politi
Holmboes All è 2
8700 Horsens, Danmark

  76 28 14 48
  76 28 14 48

http://www.politi.dk

Modtag nyheder fra Sydøstjyllands Politi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater