Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-05   -   Pressemeddelelse

Kløv dit brænde smartere

Alle med pejs, brændeovn eller træfyr kender situationerne, hvor den nødvendige kløvning af brændestykkerne bliver farlig eller - i bedste fald - bare besværlig. Hvem har ikke kæmpet med et umuligt stykke træ, der grundet knaster nærmest frister til en stang dynamit? Eller oplevet suset af øksen der stryger en millimeter forbi skinnebenet, fordi man rammer forkert? Og så er der dem, der ikke blev reddet af en millimeter, men måtte på skadestuen med svære skader.

I Finland er der en opfinder, der har været det hele igennem - og gjort noget ved det. Mange års brændekløvning med frustrationer over vanskelige træstykker og nogle situationer, hvor det var skinnebenet, der var tæt på at blive kløvet, fik den dengang 70 år gamle Jussi Sarvela til at gå i tænkeboks - og det kom der en intet mindre end genial opfindelse ud af!

Jussi Sarvela - som i øvrigt er tidligere direktør for NORMET Corporation i Finland og har livslang erfaring med udvikling og produktion af professionelle skovmaskiner - konstruerede en brændekløver, som uden brug af el eller hydraulik kan kløve selv genstridige træstykker uden brug af flere kræfter, end et barn på 10 år kan præstere. Konstruktionen er samtidig fuldstændigt fri for risici for skader på den, der kløver brændet. Brændekløveren hedder Logmatic, den fremstilles fortsat i skovlandet Finland, og for nylig er den kommet til Danmark.

Det er handelsvirksomheden Risbrohus i Odense, der har agenturet på Logmatic i Danmark. Direktør og indehaver Matthias Utecht fortæller: "Da jeg første gang så Logmatic anvendt, tænkte jeg, at det var utroligt, at ingen andre havde tænkt på det noget før. I al sin enkelhed er Logmatic genial - og det er den, fordi den løser opgaven let og sikkert, kan betjenes af alle uanset fysisk formåen, og så er den til at betale. Jeg kløver selv brænde hvert år, og jeg har mere end én gang været tæt på at sætte øksen i mit skinneben. Med Logmatic kan jeg kløve et hvilken som helst stykke træ - og jeg kan oven i købet sætte min søn på 10 år til at kløve brænde uden at sætte hans sikkerhed over styr".

Logmatic brændekløveren er nærmest en lang stang med et relativt smalt øksehoved nederst. Stangen er egentlig delt i to, og den ene del "kører" inden i den anden. Man placerer øksehovedet der på brændestykket, hvor man ønsker, det skal flække. Derefter kører man den øverste del af stangen op - og ned igen med en rask bevægelse. Tyngdekraften hjælper til - og i de fleste tilfælde kløves træstykket allerede i første hug. På intet tidspunkt er der risiko for, at den skarpe del af brændekløveren forfejler sit mål, og dermed er Logmatic så sikker, at selv børn kan betjene den.

"Der er mange mennesker, der har svært ved at klare brændekløvningen på normal vis. Jeg har hørt fra mine forhandlere, at f.eks. synshandicappede mennesker har stor glæde af Logmatic brændekløveren. Mennesker med rygskader kan som regel også klare brændekløvningen selv med en Logmatic, for man står helt oprejst og med lige ryg under hele forløbet", fortæller Matthias Utecht og slutter: "Logmatic kan opleves rundt omkring i landet i den kommende tid, bl.a. på Clausholm Slot syd for Randers den 22. og 23. oktober hos Jysk Haveselskab samt på Langesø Gods på Fyn hver weekend fra 19. november og frem til jul".

Logmatic brændekløveren sælges i udvalgte byggemarkeder, hos Energi Nord og online fra importørens egen hjemmeside på www.risbrohus.dk. På hjemmesiden er der en glimrende videodemonstration af Logmatic. Den vejledende udsalgspris er 595 kr. inkl. moms.

Relevant information

http://www.risbrohus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Risbrohus
Kalørvej 64
5200 Odense V, Danmark

  9855 5504
  9855 5504

http://www.risbrohus.dk

Modtag nyheder fra Risbrohus på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater