27/11-12
-
Pressemeddelelse
Januarudsalget rykket frem til 1. december
30-80% rabat på modetøj i julemåneden? Udsalget rykket en måned tilbage? Det lyder næsten som det ultimative skrækscenarie for de Københavnske stormagasiner, for selvom julen varer længe, behøver den ikke koste mange penge ifølge Trademark Fashion Outlet:
Danmarks største omrejsende outlet er tilbage lørdag og søndag 1.-2. december i Valby-Hallen, og det er der god grund til at være opmærksom på for de shoppingglade Københavnere:
»Om du vil tyvstarte januarudsalget eller kick-starte gaveræset skal stå dig frit for, her er uanset 30-80% rabat på samtlige mærkevarer og fri entré for alle besøgende«, pointerer salgsleder Johan Fridolin Skak-Nielsen fra Expo-Group, der har afholdt Trademark Fashion Outlet gennem de sidste to år i adskillige af landets større byer, og ligesom sidst regner man med at trække i tusindvis af købelystne besøgende til Valby-Hallen.
Trademark Fashion Outlets massive rabatter har nemlig gjort outlet-konceptet til noget af et tilløbsstykke i det ganske land, hvor man i løbet af 2012 har trukket et 6-cifret antal danskere ud til shopping-frenzy i landets kongres- og event-centre - forventningerne til Valby-Hallen er derfor mærkbart høje:
»Vi forventer mellem 12.000-15.000 besøgende over en enkelt weekend, så kom tidligt", slutter Johan Fridolin Skak-Nielsen.
Trademark Fashion Outlet byder op til shop-amok blandt flere end 60 udstillere med 30-80% rabat på moderigtigt tøj, sko og accessories til både ham og hende i weekenden 1.-2. december 2012, lørdag og søndag 10-16.
Venue:
Valby-Hallen
Julius Andersens Vej 3
DK-2450 København S