18/01-13
-
Pressemeddelelse
Fyn rammes af FerieFeber 25.-27. januar
Alle sejl bliver sat til, når Odense Congress Center slår dørene op for årets største publikumsbegivenhed på Fyn den 25.-27. januar:
Med flere end 100 udstillere er der udsigt til, at FerieFeber 2013 bliver årets store tilløbstykke indenfor camping, ferie og fritidssegmentet, og dét ikke blot på et lokalt plan, men således også i et jysk og sjællandsk perspektiv; en seriøs konkurrent til de allerede etablerede feriemesser i Messecenter Herning og Bella Center.
Elefant byder 25.000 gæster velkommen.
»Det er konservativt sat, når vi siger, at vi venter mellem 20-25.000 besøgende«, lyder det fra Johan Fridolin Skak-Nielsen fra arrangøren Expo-Group, der igennem de sidste 3 år har stået bag talrige publikumsmesser i alle landets større byer.
Med erfaring i bagagen er der således taget bestik af fynboernes vanlige hang til oplevelser i særklasse, hvorfor der vil være talrige aktiviteter for hele familien: Dykkerbassin, skydesimulator, ponyridning, spændende rejseforedrag på scenen og elefanten Ramboline, der hilser gæsterne velkommen, er blot blandt få ting, der kan opleves fredag til søndag.
Stor markedsføringkampagne, kompliceret proces.
Med en massiv markedsføringskampagne rettet mod 800.000 danskere og spændt ud over alle mediebilledets mange flader, har FerieFeber 2013 allerede formået at tiltrække sig pressens opmærksomhed - omend på lidt utilsigtet vis, lyder det fra Skak-Nielsen:
»I et stort og kompliceret kampagnemaskineri som vores, der både kører TV-, radio- og trykmedier simultant med opsætning af 5.000 valgplakater på Fyn og i hele Trekantsområdet, kan der fra tid til anden opstå forvirring i processen om, hvad der skal op, og hvad der ikke skal, men vi retter naturligvis ind, hvor det kræves.«
FerieFeber 2013 er åben fredag til søndag, 25.-27. januar, kl. 10-17 alle udstillingsdage.
Entrépriser:
Voksne: DKK 70
Seniorer (60+): DKK 35
Børn 0-13 år:
Adresse:
Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.