En ny torsdagsklub ser nattens mørke torsdag den 14. februar, og som en anden diplomatkonvention lover de 6 promotere bag at tage hver deres bydel med under armen, og mægle kærlighed på tværs af broerne med Nørrebro som nattens navle:
Velkommen til FOKKY på RUST; årets mest tågede indslag på nattelivsscenen, og stedet hvor bordenes fyrværkeribeklædte champagnebaljer skiftes ud med guldfarvede ølkasser - her bestiller du kun 30 »gulddamer« ad gangen!
»Musikprofilen er elektronisk. FOKKY går ikke op i genrer, men kvalitet. Dine øregange skal forsødes med alt fra deep, tech og trap over electro, house og disco til moombathon - så længe musikken gør, at du ikke kan sidde stille«, udtaler arrangørerne.
Bag klubben står RUST-drengene Nicolai, Victor og Mads fra Wicked.dk, der er gået i klinch med indre-by rotterne Jesper Skibsby (Rök, La Villa, Fandango), Mattias Linnet (NASA, Båstad, Scandalous) og Cathrine Ege (No. 8, Monkeyranch).
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.