16/07-09
-
Pressemeddelelse
Din nabo kender Netdoktor
Har du besøgt netdoktor.dk? Ellers så har din nabo. En ny undersøgelse viser nemlig, at mere end halvdelen af alle danskere besøger netdoktor.dk i løbet af et år.
Internettet bliver flittigt brugt som et supplement til lægen, og netdoktor.dk er et kæmpe hit, når danskerne søger oplysninger om sundhed og sygdom. En helt ny undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen viser, at mere end halvdelen af alle danskere besøger netdoktor.dk i løbet af et år, og at næsten 80 % har kendskab til sitet.
Lægevidenskab i et forståeligt sprog
Netdoktor.dk er kendt for at give korrekt lægefaglig viden i et sprog, som alle kan forstå. Og i 2007 kårede brugerne netdoktor.dk som den mest forståelige hjemmeside.
"Vi tror på, at det er de grundlæggende dyder, der trækker trafik til vores site. Kernekompetencen er formidling af lægevidenskab i et forståeligt sprog, og så tiltaler det brugerne, at hjemmesiden er opbygget omkring en række emner og temaer, der gør det let at finde information," forklarer Rikke Esbjerg, læge og direktør for NetdoktorMedia.
Artiklerne på netdoktor.dk skrives af 200 læger og speciallæger i samarbejde med redaktionen. Det er medvirkende til, at 98 % af brugerne oplever netdoktor.dk som "professionel og troværdig".
Relevant information
http://www.netdoktor.dk