13/07-09 - Pressemeddelelse

Energisprosser - en smal sag

Vinduessprosser har været igennem en eventyrlig forvandling. Fra bred energisynder til smuk, smal og energirigtig.

Sprosser er blevet meget populære både til renoveringer og nybyggeri. Og i dag kan du sagtens vælge sprossevinduer med god miljø-samvittighed. Men sådan har det ikke altid været.

"Sprosser havde en periode, hvor de var mindre populære. Det skyldtes, at de gav et varmetab og derfor var en synder i energisammenhænge. Samtidig var de brede, og bredden tog meget lys og begrænsede udsynet. I dag er det helt anderledes. VELFAC vinduer med smalle energisprosser er konstrueret, så de giver det lavest mulige varmetab og det højest mulige lysindfald," siger Finn Jespersen, der er direktør for VELFAC A/S og forklarer: "Når man taler om vinduers energirigtighed, skal man altid se på vinduets samlede energitilskud: hvor meget varme forsvinder ud, og hvor meget gratis solvarme lukkes ind gennem vinduet. Der skal helst forsvinde så lidt varme som muligt ud gennem vinduet og komme så meget varme som muligt ind."

Energisprosser giver færre kuldebroer og bedre indeklima
Forskellen på traditionelle sprosser og energisprosser er stor. Energisprosser giver nemlig færre kuldebroer og dermed mindre varme-/energitab. Forklaringen er, at et vindue med traditionelle sprosser består af flere stykker glas adskilt af sprosser, hvor hvert glasfelt har en kuldebro i randzonen. Et vindue med energisprosser består derimod af ét stort glasfelt, hvor energisprossen er monteret imellem og uden på glasset. Sprosserne er monteret med et afstandsprofil og rører derfor ikke glasset. På den måde undgår man de kuldebroer, der opstår ved traditionelle sprosser.

Opfundet som økonomisk nødløsning
I dag vælger mange husejere sprossevinduer, fordi de er smukke og charmerende. Men da man i sin tid begyndte at lave sprosser, syntes man ikke, at de var særlig pæne. Sprosser blev da heller ikke opfundet af æstetiske grunde, men udelukkende som en økonomisk nødløsning.

"I gamle dage kunne man ikke lave store stykker glas. Man lavede vinduesglas, som glaspustere i dag laver glas hos Holmegaard. Man pustede og svingede og endte med en glaskuppel, der kunne skæres op til en ujævn rund plade af glas. Den skar man så vinduesglassene ud af. Vinduer med de største glas var selvfølgelig de dyreste, så havde man få penge, måtte man nøjes med små og tynde glas. Det blev derfor nødvendigt med sprosser, hvis vinduerne skulle have en vis størrelse" fortæller Finn Jespersen fra VELFAC.