Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Fremtidens huse er sundere

I fremtiden bliver det sundere at bo i vores huse, for en ny type bolig er på vej, og den giver os det optimale indeklima - uden at vi skal røre en finger.

Så skal de åbnes, og så skal de lukkes. Og så en gang til og lige en gang til. Vi prøver at huske det - og at få det gjort. Altså det med at åbne døre og vinduer på vid gab og lufte grundigt ud flere gange om dagen. For vi ved godt, at indeklimaet er vigtigt for både helbred og humør. Men det kan altså være svært at få al den udluftning til at passe ind i en travl hverdag - selvom det ville være godt for os, og selvom vi godt ved, at det er usundt at lade være.

Men i fremtiden bliver det meget nemmere, for dér bliver vi automatisk sundere af at bo i vores huse. Aktivhusene er på vej, og de giver os det optimale indeklima med masser af frisk luft og godt dagslys - uden at vi skal røre en finger. Og det kan vi takke husenes naturlige ventilation og arkitektoniske udførelse for.

"Aktivhusene vil gøre det sundere at opholde sig indenfor, fordi de har et fantastisk indeklima - helt af sig selv og uden at man som beboer skal knokle for at få det," fortæller Rikke Lildholdt, projektleder fra VELFAC A/S, og fortsætter: "Aktivhusene har beboerne og deres trivsel i centrum - og er derfor konstrueret til at være både sunde og rare at bo i, samtidig med at de er bæredygtige og selvforsynende med CO2-neutral energi."

VELFAC opførte sidste år aktivhuset Bolig for livet. Boligen udvikles løbende i et tværfagligt samarbejde med en testfamilie, der bor i huset i et år, antropologer, ingeniører og byggeindustrien.

Bolig for livet trækker vejret - det giver et sundt indeklima
Bolig for livet har et sundt indeklima takket været de store vinduespartier, der trækker masser af godt dagslys ind i rummene, og kombinationen af mekanisk og naturlig ventilation.

"Der er masser af frisk luft i huset, både sommer og vinter. Om sommeren åbner og lukker vinduerne automatisk afhængig af temperaturen og CO2-niveauet inde i huset, og om vinteren overtager det mekaniske ventilationsanlæg, som sørger for, at varmen fra udsugningsluften genbruges," fortæller Rikke Lildholdt.

Familien Simonsen, der er testfamilie og har boet i Bolig for livet i godt et halvt år, mener selv, at det gode indeklima har bragt dem raske og glade gennem den lange og kolde vinter.

"Vi har hørt om mange familier, der har været syge denne vinter. Men vi er sluppet igennem med lidt forkølelse. Jeg tror, at den meget friske luft har gjort en forskel. Og så virker de store mængder naturligt dagslys også positivt på humøret. Det betyder meget for vores velbefindende, at vinduesarealet er så stort - det giver et fantastisk lys og en følelse af at være ude, selvom man faktisk er inde," fortæller familiens mor Sophie, der håber, at det sunde indeklima kan reducere datterens astmaproblemer.

Lille fif giver stor trivsel
Det har også betydning for vores trivsel, at vi ikke føler os lukket inde i små mørke kasser, når vi opholder os indenfor. Derfor er aktivhuset Bolig for livet konstrueret, så det giver dig følelsen af at være ude, selvom du faktisk er inde - grænsen mellem ude og inde er ophævet.

Til det benytter man et lille, men effektivt arkitektonisk fif: Aktivhusene opføres med meget store vinduesarealer med smalle rammer, så panoramaet ikke brydes, og så lader man gulvet i alrummet gå ud i ét med fliserne på terrassen udenfor - kun afbrudt af en væg af glas. På den måde opleves udenfor og indenfor som et sammenhængende rum, rummene kommer til at virke større og mere luftige - og det giver et fantastisk lys.

Det visuelle indtryk af at være udenfor understøttes sansemæssigt af den rene og friske luft, der altid er i boligen.

###

Billedtekster:

1. Familien Simonsen er testfamilie i Bolig for livet, hvor de har boet i godt et halvt år.

2. Bolig for livet åbner og lukker selv sine vinduer og giver et perfekt indeklima, uden at beboerne skal løfte en finger.

3. På en skærm i køkkenet følger familien Simonsen alle husets nøgletal, CO2-niveau og indeklimaet.

Relevant information

http://www.velfac.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

VELFAC A/S
Ribovej 5
6950 Ringkøbing, Danmark

  96 75 52 00
  96 75 52 00

http://www.velfac.dk/

Modtag nyheder fra VELFAC A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater