16/06-10
-
Pressemeddelelse
Skattefri gevinst på vinduer
Få et gratis energitjek og rabat på energieffektive vinduer. VELFAC og Cleantech fra DONG Energy har indgået et samarbejde, der kan hjælpe dig med at sænke din varmeregning.
Renovering er en lukrativ investering. I nogle tilfælde mere lukrativ end en investering i aktier og obligationer, for gevinsten ved aktier og obligationer bliver beskattet - det gør gevinsten ved at renovere sin bolig ikke. Gevinsten ved fx at isolere er jo reelt en besparelse på varmeregningen, og den er helt skattefri - og lige til at putte i lommen.
FÅ GLÆDE AF NYT SAMARBEJDE
VELFAC og Cleantech fra DONG Energy vil gerne hjælpe dig med at spare på energien og sænke varmeregningen. Derfor har de indgået et samarbejde, der gør det nemmere for dig at finde ud af, hvor meget du kan spare ved at skifte til energieffektive vinduer, og hvilken vinduesløsning du skal vælge.
Cleantech tilbyder gratis at energitjekke din bolig og derefter at give dig et samlet tilbud på den bedste løsning. Siger du ja til tilbuddet, er det VELFAC, der leverer de energieffektive vinduer, der ud over at sænke din varmeregning, er vedligeholdelsesfri og har 10 års garanti. Bestiller du minimum 5 vinduer, får du 5.000 kr. i rabat.
For at gøre det ekstra nemt for dig guider Cleantech dig gennem hele processen - fra første kontakt til det sidste vindue er sat i.
ENERGIEFFEKTIVE VINDUER - EN AF DE BEDSTE INVESTERINGER
Vil du isolere din bolig og dermed spare på energien og sænke varmeregningen, er energieffektive vinduer en af de bedste investeringer, du kan gøre. Gamle vinduer kan nemlig koste dig en formue i tab af varme. Helt op til 30 % af den energi, der går til opvarmning af boliger, forsvinder ud gennem vinduerne, fordi de ikke er energirigtige. Selv i nyere huse med termovinduer eller enkeltlagsvinduer med forsatsruder er varmetabet stort.
Fidusen ved moderne, energieffektive vinduer er, at de lader et minimum af dyr varme slippe ud, men lukker masser af gratis varme ind i form af solens stråler. De energieffektive vinduer vil dermed have tjent sig selv ind i løbet af nogle år, og så er besparelsen på varmeregningen ren gevinst. Stiger energipriserne bliver investeringen endnu bedre.
"Husenes energibalance bliver mere og mere vigtig. Derfor udvikler vi hele tiden vores vinduer, så energieffektiviteten er helt i top. DONG Energy valgte netop VELFAC som leverandør af vinduer i deres energirådgivningsløsning, fordi vi leverer nogle af de mest energieffektive vinduer - og derudover tilbyder stor sikkerhed omkring levering, implementering og garanti," siger Finn Jespersen, administrerende direktør i VELFAC.
Læs mere om energitjek på www.dongenergy.dk/cleantech
Relevant information
http://www.velfac.dk