Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/01-12   -   Pressemeddelelse

Specialklasserne udstiller i Galleri RendeVous

I september måned 2011 gik to undervisere fra R. Steiner Skolens Specialklasser på grafikudstilling og derefter videre til Galerie RendezVous for at se det nyåbnede galleri. Her faldt de i snak med indehaveren af galleriet Hanne Stroyer bl.a. om børns kunstneriske arbejde. Ud af denne samtale kom tilbuddet og ideen om, at Specialklasserne kunne udstille i Galerie RendezVous.
Dette tog underviserne med til deres elever i de to ældste klasser i Specialklasserne, som tog godt imod ideen. De 12 udviklingshæmmede piger i alderen 11-14 år, Louise, Ida E.C. Ida L. Andrea, Freja, Asta, Ajo, Mette, Natascha, Maria, Cecilie og Tia samledes hver torsdag i "pigeklubben" med deres undervisere og arbejdede med den grafiske teknik collografi ud fra forskellige emner.

Pigerne har igennem årene opnået stor dygtighed i dette kunstneriske område, og de var særligt stolte, da de i august 2011 udstillede på Handi-Art udstillingen i Næstved, hvor næsten alle værkerne blev solgt. Dette gav "pigeklubben" mulighed for i december måned at tage i Musikhuset og se "Mama Mia" efter eget ønske. Det var en stor og glædesfyldt oplevelse for dem. Til udstillingen i Næstved havde pigerne arbejdet med emnet venskab, og nogle af disse værker bliver også udstillet på Galerie RendezVous.

Til udstillingen i Galerie RendezVous har pigerne arbejdet ud fra emnet insekter. De har hørt om insekter og fået fortalt historier om insekters liv. Herudfra er der opstået stemninger og indre billeder, som pigerne tegner frem på papplader, som efter bearbejdning bliver trykt på en stor trykpresse i skolens atelier.

Til alles store glæde viste Hanne Stroyer, som også er portræt og reklamefotograf, interesse i at komme og fotografere pigerne og deres engagement i arbejdsprocessen med både grafik og maleri. Nogle af disse fotografier vil være at finde på udstillingen sammen med pigernes grafik, malerier og nogle af deres underviseres kunstneriske arbejder. Sidst nævntes værker er med for bl.a. at vise, at lærer og elevers interesse og begejstring for det kunstneriske arbejde smitter af på hinanden.

I hele udstillingsperioden vil pigerne, deres undervisere og nogle forældre på skift være at finde i galleriet.
Her vil det være muligt at få en snak med pigerne om deres arbejde med værkerne.


Velkommen til en elev- og lærer udstilling med grafik og malerier.
Fernisering finder sted tirsdag den 17. januar 2012 kl.14-17
Udstillingen er fra 17.jan. - 28. jan. 2012

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Galleri RendeVous
Mejlgade 16B
8000 Århus C, Danmark

  86 14 09 00
  86 14 09 00


Modtag nyheder fra Galleri RendeVous på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater