22/04-13
-
Pressemeddelelse
10 årige Caroline sender Danske Hospitalsklovne på skolebænken
Hospitalsklovnene har fået en ny sponsor. Salgchef.dk skal fremover træne administrationen i at blive bedre til at sælge foreningens interesser overfor nye samarbejdspartnere, og dermed blive bedre til at samle penge ind til hospitalsklovnens besøg på børneafdelingerne.
I april 2013 har salgschef.dk og Danske hospitalsklovne indgået en sponsoraftale. Aftalen giver ikke alene penge til hospitalsklovnene, men en del af aftalen er også at klæde administrationens medarbejderne bedre på, til at formidle foreningens budskaber overfor samarbejdspartnere. På den måde medvirker salgschef.dk til at de danske hospitalsklovne kan blive endnu bedre til at samle penge ind til organisationen.
Salgschef.dk er stiftet af Jacob Handberg og træner dagligt sælgere i at blive dygtigere til håndværket salg. Hele æren for aftalen med Danske Hospitalsklovne tilfalder dog Jacob Handbergs 10 årige datter Caroline, der selv har oplevet hospitalsklovnene på Herlev Hospital. Oplevelsen var stor og bliver stadig ivrigt fortalt af Caroline til hele familien. Jacob Handberg fortæller "Selvfølgelig vil jeg støtte et arbejde som har gjort et kæmpe indtryk på min egen datter Caroline."
Første gang administrationen sætter sig på skolebænken er den 25. April. Sissel Witt fra Danske Hospitalsklovne "Vi er altid interesseret i at få nye sponsorer. Og når det kan kombineres med værdifuld viden, så er det ekstra interessant for os. Vi glæder os meget til at få nogle nye inputs og fortsætte vores arbejde til glæde for børn på de danske hospitaler"
Både Danske Hospitalsklove og salgschef.dk glæder sig til at komme i gang med samarbejdet.
Yderligere information:
Projektleder Danske Hospitalsklovne Sissel Witt. tlf: 78 77 95 05
Salgschef.dk Jacob Handberg, tlf: 20 98 99 77.
Om danske hospitalsklovne:
Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende forening, der administrerer hospitalsklovne i Danmark.
Foreningen har eksisteret siden 2003 ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Når mennesker smiler eller ler, udløses der stoffer i hjernen, som bidrager til at styrke den indre "helbredelseskraft" og immunforsvaret. Derfor har hospitalsklovnearbejdet en stor virkning på både kort og lang sigt. I dag kan hospitalsklovnearbejdet betegnes som et væsentligt element i håndteringen og i mange tilfælde også behandlingen af syge børn på næsten alle hospitaler i Danmark, i tæt samarbejde med personalet.
Om salgschef.dk:
Salgschef.dk er stiftet i 2010 og drives af Jacob Handberg. Ideen bag salgschef.dk er at levere salgsrelaterede ydelser, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at være aktive aktører i stærke konkurrenceprægede markeder. Salgschef.dk tilbyder alle aspekter inden for vores 3 forretningsområder: Salgstræning, salgsledelse & salgspeptalks. Vi behandler ikke vores kunder ens. Du får en individuel løsning - fordi det hele skal skabe værdi for din virksomhed.
Relevant information
http://www.salgschef.dk
Firma
SALGSCHEF|DK
Holsteinsgade 29B
2100 København Ø,
Danmark
70208877
20989977
http://salgschef.dk