24/09-12
-
Pressemeddelelse
Ny bog: Kan dansk søfart stadig betale sig?
Kan det stadig betale sig at have en stor og velstående søfartsindustri lokaliseret i Danmark? Dette spørgsmål er det centrale omdrejningspunkt for Henrik Sornn-Friese og Carsten Ørts Hansen i deres nye bog Landlubbers and Seadogs. For hvad sker der egentlig med søfarten i disse år, når globaliseringen fortsætter i hæsblæsende tempo? Og hvilke implikationer har det for Danmark og andre traditionelle søfartsnationer?
Globaliseringen har skabt et skift inden for søfart. De store maritime sø-fartsnationer skal ikke længere findes blandt Vesteuropas lande, men i Sydøstasien og den tidligere Øst-blok.
Henrik Sornn-Friese og Carsten Ørts Hansen analyserer denne omvæltning og sætter fokus på, hvordan globaliseringens strømninger påvirker det danske søfartssamfund og søfartslogistik generelt. Globaliseringen kan nemlig mærkes, peger forfatterne på, især hos de traditionelle sø-fartssamfund, hvor mange langsomt må opgive deres nationale handels-flåder og de sociale fordele derved, fx Sverige.
Nye forudsætninger, muligheder og problemer er opstået, og for at være med i den globale konkurrence er flere store søfartsfirmaer begyndt at outsource vidensbaserede søfartsaktiviteter og arbejdskraft øst på. Sø-fartsfirmaer anskuer således deres aktiver i et langt mere global perspek-tiv end tidligere, og det skaber udfordringer på nationalt plan.
Om forfatterne
Henrik Sornn-Friese er lektor ved Copenhagen Business School, hvor han også er centerleder for Center for Shipping Economics and Innovation (CENSEI). Hans arbejde med danske maritime clusters har haft direkte indvirkning på dansk søfartspolitik de seneste år.
Carsten Ørts Hansen er lektor ved Copenhagen Business School. Han er tidligere blevet tildelt the David Solomon's Prize for den bedste artikel i Management Accounting Research.
Landlubbers and Seadogs
The case of labour mobility in the Danish maritime sector in a time of accelerating globalisation
Af Henrik Sornn-Friese & Carsten Ørts Hansen
292 sider · 320 kr.
ISBN: 978-87-630-0246-2
1. udgave 2012
Copenhagen Business School Press & Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Relevant information
http://www.cbspress.dk
Firma
Copenhagen Business School Press
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg ,
Danmark
38153882
38153882
http://www.cbspress.dk
Modtag nyheder fra Copenhagen Business School Press på mail
Tilmeld dig her