24/04-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Besat af besættelsen - ny bog af Claus Bryld
              
        
            
              Historiker Claus Bryld har altid været "besat af besættelsen" både fagligt og personligt. I ny samling af essays fra 1965 og frem til i dag giver han et anderledes og kontroversielt indblik i besættelsestidens historie og sin egen livslange kamp med historien - og sig selv.
        
            Som søn af en 'landsforræder' har Claus Bryld siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden omkring 1940-45. 
I 20 essays skildrer han sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer endvidere over besættelsestidens konfliktstof, herunder hvordan denne tid skal erindres og beskrives.
I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. 
Hans 'besættelse' munder ud i en kamp for at få åbnet de statslige arkiver og skaffe sig oplysninger om, hvad der faktisk skete - en kamp der får videre konsekvenser og bidrager til at bane vejen for Claus Brylds mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.
I bogens anden del reflekterer Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. 
Om forfatteren
Claus Bryld er professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet og står bag en lang række udgivelser, bl.a. om besættelsestiden: Hvilken befrielse (2008) og Besættelsestiden som kollektiv erindring (1998). 
Ønskes interview med forfatteren kan han kontaktes på: 
bryld@ruc.dk / 2075 5059
Bogen udkommer d. 4. maj - 70-året for Danmarks befrielse. 
Anmeldereksemplarer af bogen kan rekvireres ved henvendelse til forlagets markedsføringsafdeling:
Tlf. (+45) 4422 3882
lst@samfundslitteratur.dk
*Bogen kan anmeldes fra fredag d. 1. maj 2015. 
Om Bogen:
Min besættelse
50 års livtag med historien. Essays 1965-2015
af Claus Bryld
274 sider · 278 kr. (vejl.)
ISBN: 9788759322536 
Roskilde Universitetsforlag 
1. udgave 2015 
              
        
Relevant information
        
                                  Læs mere om bogen her:
                        
http://samfundslitteratur.dk/minbesættelse
            
              
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Lea Stigfeldt
                              Marketingkoordinator
                                              44223882
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        Roskilde Universitetsforlag
        Rosenørns Allé 9
        1970 Frederiksberg ,
                  Danmark
        
        
                  
  38153882
                          
  38153882
        
                  
          
http://www.ruforlag.dk