06/05-15
-
Pressemeddelelse
Min besættelse - ny bog af Claus Bryld
Historiker Claus Bryld har altid været "besat af besættelsen" både fagligt og personligt. I ny samling af essays fra 1965 og frem til i dag giver han et anderledes og kontroversielt indblik i besættelsestiden, det efterfølgende retsopgør og sin egen historie som søn af en nazist.
Som søn af en 'landsforræder' har Claus Bryld siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden omkring 1940-45.
I 20 essays skildrer han sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer endvidere over besættelsestidens konfliktstof, herunder hvordan denne tid skal erindres og beskrives.
I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem.
'Besættelsen' munder ud i en kamp for at få åbnet de statslige arkiver og skaffe sig oplysninger om, hvad der faktisk skete - en kamp der får videre konsekvenser og bidrager til at bane vejen for Claus Brylds mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.
I bogens anden del reflekterer Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering.
Om forfatteren:
Claus Bryld er professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet og står bag en lang række udgivelser, bl.a. om besættelsestiden: Hvilken befrielse (2008) og Besættelsestiden som kollektiv erindring (1998).
Ønskes interview med forfatteren kan han kontaktes på:
bryld@ruc.dk / 2075 5059
Om bogen:
Min besættelse
50 års livtag med historien. Essays 1965-2015
af Claus Bryld
274 sider · 278 kr. (vejl.)
ISBN: 9788759322536
Roskilde Universitetsforlag
1. udgave 2015
Relevant information
Læs mere om bogen her:
http://samfundslitteratur.dk/bog/min-bes%C3%A6ttelse
Pressekontakt
Lea Stigfeldt
Marketingkoordinator
44223882
Firma
Roskilde Universitetsforlag
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg ,
Danmark
38153882
38153882
http://www.ruforlag.dk