Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-16   -   Pressemeddelelse

Metro-Litteratur baner vejen for nye litterære talenter

Metro-Litteratur 2016 er netop skudt i gang. Med nu fem år på bagen har skrive- og grafikerkonkurrencen bevist at være et fantastisk springbræt for nye talenter. Flere tidligere vindere har allerede etableret sig som anerkendte forfattere.

Tidligere vinderes store succes
Metro-Litteratur er en mulighed for unge med forfatter- og grafikerdrømme for at prøve deres talent af. En professionel jury udvælger vinderne, og teksterne bliver udgivet gratis på Saxo.com og gjort tilgængelige for alle rejsende i den københavnske metro.

For flere af de tidligere vindere var Metro-Litteratur med til at få drømmen gjort til virkelighed og derved give dem mod på mere. Flere er i dag nået langt med deres litteratur, heriblandt:

- Emma Elisabeth Nielsen var blandt vinderne af Metro-Litteratur 2011 og debuterede sidste år med den anmelderroste "Den med Richard Lange". Emma er nu medlem af juryen i Metro-Litteratur og holder desuden foredrag.
- Philip Tafdrup var vinder i 2011 i kategorien digte og har nu succesfuldt udgivet to dokumentarromaner, et digtkatalog og en digt/fotosamling.
- Victor Boy Lindholm vandt ligeledes i 2011 og er i dag en anerkendt forfatter med flere udgivelser bag sig.
- Ursula Scavenius var blandt vinderne sidste år, hvor hun også var nomineret til Montanaprisen og Edvard Pedersens Biblioteksfondspris. I år er hun med udgivelsen "Fjer" nomineret til Bodil og Jørgen Munchs Debutantpris.
- Iben Konradi Brodersen var blandt vinderne i 2013. Hun dimitterer i år fra Forfatterskolen og er allerede slået igennem med sin debutroman "Piger kan leve længe måske for evigt", der som Scavenius bog ligeledes er nomineret til debutantprisen. Udover sit forfattervirke er Iben i dag redaktør hos forlaget Lindhart og Ringhof.

For de fem forfattere var Metro-Litteratur et fantastisk springbræt: "Det var meget stort for mig at blive en af de udvalgte, og det gav mig simpelthen blod på tanden. Især fordi det pludselig viste sig, at det faktisk var muligt, at jeg pludselig stod og var en lille del af den danske forfatterscene" fortæller Emma Elisabeth Nielsen.

Skrivelysten er stor
Saxo foretog i foråret en stor undersøgelse blandt læsere i Danmark. Her viste det sig, at hver tredje af os drømmer om at skrive en bog - men at det er svært at komme i gang. "Initiativer som Metro-Litteratur kan være med til at løfte unge skrivetalenter. Det kan give dem det nødvendige skulderklap til at tro på eget talent. Det er fedt, at det nu med al tydelighed ses gennem de tidligere vinderes succes" udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo.

Sæt ordet frit
Saxos formål er at demokratisere skrivning og læsning under mottoet Sæt ordet frit: "Vi forbinder skabere og læsere. Metro-Litteratur gør netop det ved at give forfatterspirer mulighed for at komme til orde og blive opdaget, samtidig med at det giver de mange rejsende i metroen adgang til den nye, spirende litteratur," uddyber Jørgen Balle Olesen. Metro-Litteratur arrangeres i samarbejde mellem Københavns Metro og online boghandel Saxo.

Om Metro-Litteratur:
- Deadline for indsendelse af bidrag er d. 2. oktober 2016
- Bidrag kan være i kategorierne novelle, digt og grafik
- En professionel jury vurderer og udvælger 10 vindere (9 forfattere og 1 grafiker)
- Vinderne offentliggøres i forbindelse med BogForum d. 11.-13. november 2016

Relevant information

Metro-Litteratur
http://www.saxo.com/metro


Billeder


Pressekontakt

Mette Jørgensen
Saxo Publish Manager
  40863791

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater