23/03-17
-
Pressemeddelelse
Saxo Publish byder velkommen til Gopubli.sh-forfattere
Efter fem år på den danske bogudgiverscene stopper Gopubli.sh og giver faklen videre til Saxo Publish.
Gopubli.sh lukker efter fem spændende år, hvor udviklingen inden for selvudgivelse virkelig har taget fart i Danmark. Men nu er det tid til at give faklen videre til Saxo Publish:
"Det er vigtigt for os, at forfatterne kommer godt videre herfra. Og det gør de med Saxo Publish, der har en platform og forretningsbetingelser, som ligger meget tæt op af vores." udtaler Jacob Falkentorp, bestyrelsesmedlem i Gopubli.sh.
Alle forfattere og udgivere, der i dag har benyttet Gopubli.sh, har fået tilbud om at få deres titler flyttet til Saxo Publish-platformen. Forfatterne beholder fortsat rettighederne til deres titler, har stadig fuld kontrol og indgår ellers i Saxo Publish ud fra de generelle betingelser for brug af platformen:
"Vi er meget glade for at kunne byde Gopubli.sh' forfattere velkomne hos os" udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo.
Interessen for at skrive og udgive stigerInteressen for skrivning er generelt stigende i den danske befolkning, og det kan tydeligt mærkes hos Saxo Publish, hvor antallet af udgivere stiger, lige som antallet af deltagere i forfatterkonkurrencer er øget markant.
En undersøgelse blandt Saxos læsere sidste år viste, at hver tredje går med en drøm om at skrive en bog.
"Dette er også grunden til, at vi i Saxo arbejder så intenst med at gøre det nemmere at skrive og udgive tekster. Vi ønsker at nedbryde barriererne for at blive forfatter, samtidig med at vi gerne vil tilbyde de forskellige serviceydelser, der gør at kvaliteten af den enkelte udgivelse bliver så høj som muligt" fortsætter Jørgen Balle Olesen.
Relevant information
Saxo Publish
https://publish.saxo.com/
Pressekontakt
Mette Jørgensen
Saxo Publish Manager
40863791
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com