Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/05-17   -   Pressemeddelelse

Vinderen af Saxos Innovationspris 2017 er blevet kåret

I går den 19. maj, blev vinderen af Saxos Innovationspris 2017 kåret til Blixenprisen, Danmarks største litteraturprisoverrækkelse. Det anonyme forlag Baggaardsbaroner modtog Saxos Innovationspris.

Vigtigheden af Innovation i bogbranchen

Innovation er afgørende i et moderne vidensamfund, hvor nytænkning skal værdsættes i alle brancher. Saxo er med til at hædre de innovative inden for bogbranchen.

"Prisen hylder de nye tiltag i bogbranchen, der får læserne til at opleve bøgernes verden på en helt ny måde, og dermed får endnu flere til at læse bøger og gå på opdagelse i litteraturens verden. Denne pris er vigtig, da den kan inspirere os til at se på bøger og læsning på en nytænkende måde ," udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo.

Vinderen af Saxos Innovationspris 2017

Det blev forlaget Baggaardsbaroner, der løb med Saxos Innovationspris. Sammen med æren følger en pengepræmie på 25.000 kr. Vinderen fik følgende motivationstale:

"Man kan mærke lidenskaben brænde hos Baggaardsbaronerne. Lidenskab for litteraturen, for debutanterne, deres værker og for de ord, der bare må skrives. Baggaardsbaronerne står for en frisk og anderledes måde at arbejde som forlægger og for et tiltrængt fokus på værkerne frem for forfatterne ."

Saxo ser frem, til hvad det anonyme forlag ellers kan bringe af spændende initiativer i 2017.

Læs mere om forlaget Baggaardsbaroner her: www. http://baggaardsbaroner.com/

Juryen for Saxos Innovationspris 2017 er:
Preben Mejer, tidligere boghandler og medstifter af Innovation Lab
Le Gammeltoft, DJ, radiovært og stifter af www.heartbeats.dk
Henrik Føhns, journalist og vært på Harddisken på P1.

Saxos Innovationspris er uddelt fire gange tidligere, og uddeles til en person, organisation eller virksomhed, der på en unik måde har været med til at innovere den danske bogbranche.

Tidligere vindere:
-Gladiator
-Aarhus Universitetsforlag
-NEWPUB
-Zetland

Saxo sætter ordet frit

Saxo er Danmarks første og største online boghandel med 15 mio. titler. Hver dag tænder vi læselysten hos danskerne. I mere end 50 år har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen.
Saxo er stedet, hvor du både kan skabe og opleve litteratur og læring. Vi er kultur, vidensdeling og oplevelser. Alt det der gør livet rigere. Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Sæt ordet frit.



Relevant information

Baggaardsbaroner
http://baggaardsbaroner.com/

Se Baggaardsbaronernes nomineringsvideo her
https://www.youtube.com/watch?v=9gxF69zJeGA&t=2s


Pressekontakt

Jørgen Balle Olesen
CEO
  +45 40 87 62 10

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater