22/12-08
-
Pressemeddelelse
Derfor er bøger en god julegave
SAXO.com har solgt rigtig mange bøger her i december. Faktisk har måneden budt på en stigning på ikke mindre end 50 % i forhold til samme periode sidste år, hvor økonomien ellers buldrede derud af. Man kunne ledes til at tænke, om bogkøberne slet ikke bliver påvirket af finanskrisen?
Derfor satte vi os for at undersøge, hvorfor vores kunder køber bøger til julegaver ...
Vi giver bøger, fordi de står på ønskesedlen
Over 1.600 har deltaget i vores lille undersøgelse, hvor man kunne vælge flere årsager, og vi kan afsløre, at den absolutte topscorer med hele 72 % er, at bogen stod på modtagerens ønskeseddel.
Vi giver også bøger, fordi de dækker forskellig smag
39 % havde valgt en boggave, fordi det var let at finde noget, der passer til modtageren,
mens 35 % markerede, at de havde hørt om bogen og tænkt, at den var noget for modtageren. Enkelte har også angivet, at bogen hang sammen med en anden gave, f.eks. en bog om Italien inden rejsen finder sted.
Vi giver bøger, fordi prisen passer til budgettet
34 % synes, at prisen på bogen passer til deres gavebudget.
Vi giver bøger, hvis vi selv er vilde med at læse
20 % fortalte, at de giver bøger, fordi de selv har læst bogen og gerne vil dele den oplevelse med modtageren. Bogkøberne angav også, at de giver bøger, fordi de gerne vil give oplevelser - og mange at de ser bogen som en varig gave.
Vi giver bøger, fordi vi selv vil læse dem
Endelig var der dem, der gav bogen med den luskede bagtanke, at de så bagefter kunne låne bogen til sig selv!
SAXO-kundernes grunde til at købe bøger til julegave:
1. Modtageren har ønsket sig den
2. Bøger dækker mange interesser, så jeg kan nemt finde en, der passer til modtageren
3. Jeg har hørt om bogen og tror, at den er noget for modtageren
4. Prisen på bogen passer til mit gavebudget
5. Jeg har selv læst bogen, og vil gerne dele oplevelsen med modtageren
6. Jeg skal sende gaven. Det er let at sende en bog
7. Af en anden årsag
Relevant information
http://www.SAXO.com
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com