22/12-11
-
Pressemeddelelse
SAXO åbner op for det traditionsrige juleudsalg med mere end 10.000 titler
Traditionen tro åbner Danmarks største internetboghandel op for juleudsalg i dagene før jul. Denne gang indeholder udsalget mere end 10.000 bøger - og der er masser af penge at spare: Helt op til 50 %.
Dykker vi ned i udsalgstitlerne, finder man virkelig stærke titler. Flere af årets bedste bøger er således med i udsalget: Inden for Skønlitteratur og digte finder vi Søren Ulrik Thomsens anmelderroste digtsamling "Rystet spejl", Sofi Oksanens "Stalins køer", Jonas Bengtssons "Et eventyr" og Jonathan Franzens amerikanske murstensroman "Frihed", som vel nok er årets bedst anmeldte roman.
For krimielskerne er der også et væld af stærke titler: "Djævlens ansigt" af Øbro og Tornbjerg, fortsættelsen til "Skrig under vand", der vandt Politikens krimikonkurrence i 2010. Desuden bøger af John le Carré, Liza Marklund, Camilla Läckberg, Sara Blædel, Jo Nesbø og Henning Mankell.
For madelskerne finder vi "Noma. Tid og sted i det nordiske køkken" - en stor og flot "coffee table"-bog med hele historien om verdens bedste restaurant. Desuden koge-, bage-, slanke- og madbøger af Camilla Plum, Paul Cunningham, Oscar Cadogan og Charlotte Hartvig og Majbritt L. Engel med bestselleren "Spis maven flad".
For de historie- og biografi-interesserede er der også masser at vælge imellem: Tom Buk-Swientys prisbelønnede dokumentariske fortællinger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als", den store samlede udgave af Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden", Peter Schepelerns store "Filmleksikon" og Bjarne Riis' selvbiografi "Riis".
SAXO's juleudsalg varer til og med den 8. januar 2012. Gå selv på opdagelse blandt mere end 10.000 udsalgstitler her:
http://www.saxo.com/dk/guide/saxos-juleudsalg.aspx
Relevant information
http://www.saxo.com
Firma
Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø,
Danmark
38150510
38150510
http://www.saxo.com