Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/10-12   -   Pressemeddelelse

Hvem fortjener SAXOs Innovationspris 2012?

Har du fornyet den danske bogbranche, eller kender du andre der har?

For første gang i den danske bogbranches historie hyldes innovation, når Danmarks første og største internetboghandel SAXO.com og Kulturminister Uffe Elbæk overrækker 50.000 kr. til det mest nyskabende tiltag i bogbranchen.

Jørgen Balle Olesen, stifter af SAXO.com, udtaler om prisen: "Bogbranchen er lige nu under total forvandling blandt andel på grund af digitalisering, mobilitet, sociale medier m.v. Dette stiller store krav til branchen om at forny sig selv og opfinde alternative forretningsmodeller. Med prisen ønsker vi at sætte fokus på nye, spændende tiltag der kan være med til at skabe optimisme og fremdrift i bogbranchen."

Prisen bliver uddelt af Kulturministeren fredag den 9. november 2012 kl. 18.00-18.45 under BogForum i Bella Center, hvor SAXO er repræsenteret med en stor stand med fokus på den digitale udvikling.

Det betyder dog ikke, at SAXOs Innovationspris nødvendigvis går til et projekt med udgangspunkt i det digitale. Tværtimod opfordrer SAXO alle til at nominere netop den person eller det projekt, de mener, fortjener en særlig anerkendelse for at have skabt innovation i den danske bogbranche.
Det kan være en forfatter, en grafiker, et forlag, noget indholds- eller format relateret, et anderledes markedsføringstiltag, en ny distributionsmetode, betalingsform eller en helt ny forretningsmodel. Det kan også være noget helt andet, så længe det er nyt, innovativt og relateret til bogbranchen.

Nomineringer skal være SAXO i hænde senest fredag den 2. november 2012 kl. 12.00, og kan afgives via nedenstående link.

Til at vurdere de indkomne nomineringer har SAXO nedsat en jury bestående af fremtrædende, kreative kulturpersonligheder bestående af Preben Mejer, tidligere boghandler og medstifter af Innovation Lab, Christian Stadil, forfatter og ejer af sportsfirmaet Hummel m.fl. og kommunikationsekspert Christian Have.
Juryen vil sammen vurdere de indsendte nomineringer og udvælge den endelige vinder af hæderen og prisen på 50.000 kr.


Link: http://www.saxo.com/dk/page/innovationsprisen


SAXO.com er Danmarks første og største internetboghandel med en vision om at være det førende sted på nettet for bogelskere, forfattere og andre indholdsskabere, hvad enten der er tale om bøger i traditionel eller digital form. Besøg SAXO.com og bliv inspireret.
SAXO.com fik juryens specialpris i E-handelsprisen 2012. SAXO.com er kåret som bedste danske webshop og har karakteren "Perfekt" på Trustpilot.

Relevant information

http://www.saxo.com


Pressekontakt


Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater